Min side
I sidste uge valgte Danish Crown at fyre 175 medarbejdere, der nu må se sig om efter et nyt job. Jeg føler med de berørte. Jeg er ganske vist fortrøstningsfuld på mine medlemmers vegne i forhold til at finde nyt arbejde, men det er altid hårdt at må sige ufrivilligt farvel til sin arbejdsplads. Vi står selvfølgelig klar til at hjælpe dem.
Fyringerne kom ikke som et lyn fra en klar himmel. Branchen har længe vist krisetegn med færre og færre grise på slagterierne. Det er til trods for, at verdensmarkedet i høj grad efterspørger grisekød, og priserne er de højeste siden 2013. Der er noget, der ikke hænger sammen, og efter min opfattelse ligger ansvaret for nedturen både hos ledelsen i Danish Crown og hos selskabets ejere.
Skyd ikke på medarbejderne
Når forretningen ikke kører, som den skal, kan ledelsen naturligvis aldrig sige sig fri for et ansvar.
Ledelsen i Danish Crown har ikke kunne levere på sin ambition om at give ejerne - landmændene - en konkurrencedygtig pris for deres kød. I sidste uge forklarede koncernchef Jais Valuer det med, at virksomheden er 'født bagud' på grund af de danske lønninger. Danske slagteriarbejdere får ifølge koncernchefen 280 kr. i timen, mens de tyske får 115 kr.
- Det er jo det, der i princippet er problemet, sagde han.
Ledelsen vælger altså at skubbe ansvaret fra sig og over på medarbejderne. Det til trods for, at andre danske virksomheder lever med præcis de samme vilkår og formår at levere et overskud. Den tyske slagteriindustri, som Jais Valeur henviser til, står ovenikøbet på spring til at udvide aktiviteterne i Danmark - på danske løn- og arbejdsvilkår. Det gør de kun, fordi at de kan se en god forretning i at drive slagteri i Danmark.
Underskud i Storbritannien
Forklaringen på at Danish Crown er 'bagud', skal findes et helt andet sted end på fabriksgulvet.
Et af de store problemer er, at den britiske del af Tulip fortsat kører med underskud i millionklassen. I løbet af de seneste tre år har selskabet tabt over en milliard danske kroner, og underskuddet i Storbritannien betyder, at de danske landmænd får en lavere betaling for de grise, de leverer til slagtning herhjemme.
Ligeledes går der ikke en uge, uden at jeg må lægge ører til medlemmer, tillidsvalgte, ja, endda ledelser ude lokalt i koncernen, der beskriver, at de må vende hver en krone, mens Danish Crowns hovedkontor i Randers lever i en anden verden. Med hele 400 ansatte på Danish Crowns hovedkontor samt over 200 på hovedkontoret i Tulip få kilometer derfra, er det nok snarere på omkostningerne der, at man er bagud i forhold til konkurrenterne i udlandet.
En ond spiral
Når Danish Crown betaler en relativ lav pris pr. gris, er det klart at mange landmænd fristes til at sælge deres smågrise syd for grænsen. Og vi ser flere og flere landmænd vende Danish Crown ryggen. De sælger deres Grise til Tican eller satser udelukkende på produktion og eksport af smågrise. Uden tilstrækkeligt med grise, kører slagterierne for nedsat kraft, og så er det klart, at det er svært at være effektiv.
Opfordringen herfra til ledelsen af Danish Crown må være at kigge indad. Den første opgave er at få styr på deres egen koncern. Den anden opgave er at genskabe tilliden mellem selskab og ejerne. Og slip så det ensidige fokus på de danske slagteriarbejdere. Det fortjener de, og det fortjener branchen.
Hvornår ryger tilliden?
På grund af den indtjening og de mange arbejdspladser, som slagterierne leverer, har dansk landbrug i en årrække nydt godt af opbakningen fra skiftende regeringer. Sammen med Landbrug & Fødevarer har vi i fagbevægelsen stået på mål for landbruget overfor politikerne og ved fælles hjælp indført en lang række tiltag, der har gjort det nemmere at være landmand i Danmark.
Hver gang der bliver fyret en slagteriarbejder, og hver gang en dansk gris køres over grænsen - så mister landbruget indflydelse og beskyttelse imod de mange, som bogstaveligt talt ønsker dansk kødproduktion hen hvor peberet gror.
I Fødevareforbundet NNF kommer vi til at fortsætte kampen for den branche, vi alle sammen er afhængige af. Men når vi møder den nye minister, kommer vi også til at være helt tydelige omkring, at den nuværende situation med eksport af 15 millioner smågrise er fuldstændig uholdbar.
Der er plads til griseproduktionen
Selvom fremtiden på nogle punkter godt kan se dyster ud, så er den gode nyhed, at der jo er penge i grisebranchen. Vi laver noget af verdens bedste kød i Danmark, og vi gør det mere skånsomt for klima og miljø end nogen andre. Jeg tror trods sidste uges fyringer fortsat på, at griseproduktionen har en fremtid i Danmark.
Det kræver, at alle dele af branchen trækker i arbejdstøjet og får løst de problemer, der er. Uenigheder må overkommes, og vi skal trække i samme retning. Arbejder vi alle for en stærk griseproduktion i Danmark, går branchen en lys fremtid i møde. Vi er klar.
