Min side
I Fødevareforbundet NNF er det højeste ønske til politikerne et pensionssystem, der sikrer lønmodtagere med hårdt fysisk arbejde en mulighed for at forlade arbejdsmarkedet, inden deres krop siger stop. Derfor vakte det glæde, da Socialdemokratiet i slutningen af januar meldte ud, at partiet agter at indføre et system, der vil give visse grupper adgang til en tidligere folkepension.
Der er dog stadig ubesvarede spørgsmål, og i kommentarsporene på Facebook, stiller flere spørgsmålstegn ved, om ordningen nu også bliver til noget efter et valg. Fødevareforbundet NNF har taget en snak med partileder Mette Frederiksen for at få besvaret nogle af spørgsmålene.
Hvorfor skal nogle lønmodtagere kunne gå tidligere på pension?
Det er rigtig vigtigt. Mange helt almindelige gode danske lønmodtagere, som har været mange år på vores arbejdsmarked, kan ikke kan blive ved så længe, som reglerne beder dem om. Og det vil kun blive værre i takt med at pensionsalderen stiger.
Pensionsalderen stiger, efterlønnen er forringet voldsomt, og arbejdsmiljøet er ikke voldsomt forbedret. Og når du har alle tre ting samtidig, så er det dem, der har de hårdeste job, der risikerer at komme i klemme.
Der er samtidig noget mærkeligt i, at man har en fast pensionsalder, men at antallet af aktive år på arbejdsmarkedet er så forskelligt. Og så ved vi, at antallet af gode år, vi kan forvente, når vi bliver pensioneret, også er skævt fordelt. Meget brutalt sagt så lever ufaglærte kortere, end de med videregående uddannelser gør.
Hvordan definerer du det at være nedslidt?
Det er der ikke nogen helt enkelt opskrift på. Når det er sagt, så ved alle, at der er nogle job, der er hårdere end andre, og medlemmerne af Fødevareforbundet NNF er en faggruppe, der er hårdere belastet. Mange, der arbejder i produktionen, laver de samme bevægelser igen og igen og igen. Vi ved, at det nedslider.
Vi ved også, at temperaturforskelle slider, og der er mange, der arbejder med fødevarer, der arbejder i temperaturskift. Skifteholdsarbejde og natarbejde er også noget af det, der slider. Og så selvfølgelig løft.
Jeg tror ikke på, at vi nogensinde forbedrer arbejdsmiljøet så meget, at der ikke er nogen, der oplever en eller anden form for nedslidning. Men selv hvis vi får en masse landvindinger på arbejdsmiljøet - og det skal vi have - så vil der stadig være en stor lønmodtagergruppe, som var på arbejdsmarkedet lang tid før, det blev moderne at tale om arbejdsmiljø. Den belastning, de bærer med sig, glemmer de borgerlige politikere.
Med jeres ordning skal man ikke nødvendigvis være for syg til at arbejde for at forlade arbejdsmarkedet tidligere. Hvorfor?
Dels er der forskel på at være syg og at være nedslidt. Nogle bliver syge - rigtig syge - men mange, der er nedslidte, er ikke syge.
Dels møder jeg mange lønmodtagere, der har været rigtig mange år på arbejdsmarkedet, der helst vil have en rettighedsbaseret ordning. En ordning hvor man uden at skulle spørge nogen om lov, uden at skulle visiteres, uden at skulle godkendes, uden at skulle arbejdsprøves, uden at man skal alt muligt, kan sige: 'Nu har jeg leveret x antal år, min krop er blevet nedslidt, nu vil jeg værdigt have lov at trække mig tilbage'.
Nogle er skeptiske over for, om I vil gennemføre de ting I nu lover efter et valg. Hvad er dit svar til dem?
Det hører jeg også. Tiltroen til politikere ligger i dag på et lille sted. Tillid er det vigtigste mellem mennesker, og vi må gøre os fortjent til den igen.
Jeg tror på, at vi får gennemført det her, og endnu mere nu, hvor Dansk Folkeparti har tilsluttet sig. Jeg kigger ikke så meget på Venstre, De Radikale, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance, men hvis Dansk Folkeparti holder fast - og det tror jeg, de gør - så har vi et flertal med SF, som folketinget ser ud i dag. Det skal vi så have bekræftet efter næste valg.
Jeg erkender blankt, at der er noget arbejde i det her, men det betragter jeg som teknik. Jeg tror på, at vi får gennemført det.
Hvis man har været på arbejdsmarkedet, siden man var 16, så har man nået 40 år på arbejdsmarkedet længe inden, man fylder 60. Er det så nok at kunne gå fra 2-3 år før den 'almindelige' pensionsalder?
Det er i hvert fald en start.
Vi kommer ikke til at foreslå, at nogen kan gå fra 8-10 år før folkepensionsalderen. Jeg må også holde fast i, at i takt med at vi lever længere, giver det god mening, at vi også skal arbejde længere. Vi bliver bare nødt til at erkende, at der også er forskel på, hvad det er for et arbejdsliv, vi har.
Vi betragter ikke det her forslag som noget, der løser alle problemer. Det er en start, og så må vi bygge oven på, når det er nødvendigt. Der kan sagtens vise sig et behov for at gå længere endnu.
Joakim B. Olsen har været ude at sige, at når mennesker med hårdt fysisk arbejde lever kortere, så skyldes det, at de drikker og ryger for meget. Hvad siger du til det?
Hvis ikke han var sådan en stor stærk mand, så ville jeg virkelig have lyst til at gå i en fysisk infight med ham. Jeg kan slet ikke have det der. Dels kan jeg ikke have det moralske pjat, hvor man sidder bedrevidende som ikke-ryger, der godt kan lide salat, og fortæller andre, hvordan de skal leve deres liv.
For det andet er det en total tilsidesættelse af, hvor hård en belastning arbejdsmiljøet er.
Og for det tredje så tror jeg, der er rigtig stor forskel på, hvor meget overskud vi har til fritidsaktiviteter afhængig af vores job. Hvis man er på en arbejdsplads, hvor man løber stærkt, hvor man bruger kroppen, og der er en fysisk belastning, så er det ikke mærkeligt, at man ikke lige smutter i fitnesscentret et par timer, når man kommer hjem. Og hvis man møder kl. 6 om morgenen, så gør man det jo heller ikke lige inden. Det er nemmere for en, der møder kl. 9 på et kontor.
Så jeg kan slet ikke have det der. Jeg synes, han skulle huske på, hvem der har betalt for hans skole og uddannelse.
