Min side
Regeringens plan for at få flere unge ind på erhvervsskolerne møder ros fra Fødevareforbundet NNF, der dog også ser klare muligheder for forbedringer.
Der er positive takter, men også mangler i det udspil, som regeringen i går fremlagde for at sikre, at flere unge vælger en erhvervsuddannelse. Det mener Fødevareforbundet NNF.
Reformen på området fra 2015 har ikke haft den ønskede effekt, og det er derfor oplagt, at der skal gøres noget.
Et helt centralt punkt i den nye plan er, at der skal gøres op med 'automatvalget'.
- Mange unge vælger i dag gymnasiet, 'fordi det er det, man gør', uden reelt set at overveje, om det nu også er det rigtige. Den problematik tager udspillet godt fat i, siger Per Hansen, faglig sekretær med ansvar for uddannelsesområdet i Fødevareforbundet NNF.
Han roser også regeringens planer om et generelt løft af uddannelserne, der blandt andet betyder, at eleverne skal have adgang til tidssvarende udstyr og inspirerende undervisere.
- Det er rigtigt set, at det ikke er nok at gøre noget ved rekrutteringen, men også at kigge på, om vi kan forbedre indholdet, så vi kan tilbyde den bedst mulige uddannelse til de, der vælger erhvervsskolerne, siger Per Hansen.
Godt med fokus på Udkantsdanmark
Regeringen lægger i sit udspil op til, at udbuddet af erhvervsuddannelser i tyndt befolkede områder skal øges. Tankerne er positive, mener Fødevareforbundet NNF, da mange virksomheder - ikke mindst i fødevarebranchen - ligger i de områder.
- Er man 15 år og bor på Møn, så kan der godt være langt til Ringsted for at skulle på grundforløb, så vi vil gerne være med til at se på, om man kunne lægge den første del af uddannelserne tættere på, hvor folk bor, siger Per Hansen.
Han understreger, at selve hovedforløbene stadig skal ligge på de centrale skoler for at sikre, at holdene opnår en vis størrelse, og at undervisningen har en høj kvalitet.
Hårene i suppen
I regeringens nye udspil ser Fødevareforbundet NNF dog ikke en komplet løsning på fremtidens udfordringer. Det er blandt andet problematisk, at regeringen i sin finanslov vil holde fast i omprioriteringsbidraget, der skærer i uddannelserne, selvom der så igen bliver tilført 2 mia. kr. over fire år.
Derudover trækker Per Hansen to punkter frem, som han gerne så regeringen tage fat på. Det ene handler ikke om de unge, men om de voksne, som erhvervsskolerne også skal uddanne.
- Vi må erkende, at vi har et grundlæggende problem med at få unge til at vælge fødevarebranchen. Det arbejder vi selvfølgelig på at ændre, men skal vi sikre branchen kvalificeret arbejdskraft, skal vi samtidig sørge for, at flere ufaglærte voksne tager springet og bliver faglærte, siger Per Hansen.
Når regeringen i forvejen kigger grundigt på erhvervsskolerne, burde de voksne derfor fylde mere i planerne, mener han.
Risikerer ubrugelige uddannelser
Det andet punkt handler om, at regeringen lægger op til at give uddannelsesstederne en øget frihed til at oprette helt nye uddannelser lokalt.
- Hvis det gennemføres, risikerer vi, at uddannelsessteder opretter helt specielle uddannelser, som i værste fald efterlader eleverne med ubrugelige uddannelser, siger Per Hansen.
Han understreger vigtigheden af, at erhvervslivet og de faglige organisationer som i dag har hånd i hanke med de uddannelser, der udbydes, så de svarer til virkeligheden ude på arbejdsmarkedet.
- Samtidig sikrer vi, at de papirer, som eleverne får på én skole, kan tages med videre og bygges videre på et andet sted. Det kan vi ikke, hvis hver skole bare kan oprette sine egne helt specielle linjer, siger han.
Fødevareforbundet ser frem til at følge forhandlingerne om en ny reform på området.
