Nyhed

Nyt Substans ude nu

Hvordan kan du passe bedre på dig selv, hvis du har smerter i fritiden på grund af dit arbejde? Bliv klogere i det nye Substans, hvor du også kan læse et interview med landsholdsanfører Pernille Harder.

Hvordan kan du passe bedre på dig selv, hvis du har smerter i fritiden på grund af dit arbejde? Bliv klogere i det nye Substans, hvor du også kan læse, hvordan landsholdsanfører Pernille Harder oplevede konflikten med Dansk Boldspil-Union sidste år.

Mange medlemmer af Fødevareforbundet NNF har et hårdt fysisk arbejde, og to ud af tre har haft smerter på grund af deres arbejde inden for de sidste tre måneder.Og smerterne holder ikke fyraften, når medlemmerne gør. For mange betyder det, at de bliver begrænset i deres fritid. Substans sætter i temaet fokus på smerter i fritiden og spørger en forsker, hvordan smerterne kan reduceres.

Og så får du fire øvelser, som du kan lave derhjemme med en elastik. Øvelserne hjælper mod smerter i nakke, skuldre, ryg, arme og håndled.

Mød Pernille Harder - anfører på banen og ved forhandlingsbordet 

UEFA har netop kåret hende som Europas bedste fodboldspiller 2018, og FIFA har nomineret hende til verdens bedste i 2018. Men selv om Pernille Harder en af verdens bedste fodboldspillere, er holdets præstation vigtigere end den individuelle.

Substans har talt med anfører for fodboldlandsholdet Pernille Harder om fællesskab og sammenhold - både på banen og ved overenskomstforhandlingerne med Dansk Boldspil-Union sidste år.

Og så kan du komme med på besøg hos Bisca, som bager pebernødder og æbleskiver allerede i august. De store supermarkedskæder skal have juleprodukterne på lager allerede i uge 39-40, så Bisca er nødt til at komme i gang tidligt.

Læs det nye Substans her.