Skræmt for livet

Hun havde altid villet være konditor. Hun elskede arbejdet med kagerne og var god til det. Men læretiden satte en brat stopper for Jasmin Tinggaards drømme.

- Jeg er stadig knust over, at det skulle ødelægge min drøm, siger Jasmin Tinggaard. 

Siden hun var syv år gammel, havde hun fortalt folk, at hun skulle være konditor. Ti måneder som konditorlærling ændrede
dog alt.

Vi spoler tiden tilbage til sommeren 2016, hvor den dengang 16-årige Jasmin startede i lære. Hun glædede sig. Tiden på grundforløbet var gået godt, og det ville blive dejligt endelig at prøve kræfter med faget for alvor. Troede hun. Men efter en fin start ændrede situationen sig på arbejdspladsen. Arbejdsbyrden voksede eksplosivt, da en kollega gik på barsel, og en anden blev syg, uden at der blev fundet erstatninger.

- Vi, der var tilbage, blev tvunget til at arbejde dobbelt. Der var overarbejde fra den ene dag til den anden, og det var ikke bare en halv time, det var måske to eller tre timer, siger Jasmin.

Var ved at kaste op

Den nu 17-årige lærling mærkede samtidig stemningen på arbejdspladsen skifte:

- Der var dårlig stemning, for der var så meget arbejde, at vi ikke kunne følge med. I starten tænkte jeg "Det går jo nok over". Problemet var, at det aldrig gik over. 

Ifølge Jasmin resulterede arbejdspresset og den dårlige stemning i, at andre medarbejdere blev syge, hvilket igen øgede byrden på de tilbageblevne skuldre. På et tidspunkt blev Jasmin bedt om at arbejde tre uger i træk inklusiv weekender med blot en enkelt fridag i hele perioden. Stik imod alle regler.

- Jeg var ved at kaste op, når jeg skulle på arbejde. Og jeg græd. Jeg græd rigtig meget. Jeg havde bare ikke lyst, siger hun.
Når Jasmin en sjælden gang meldte ud, at hun blev nødt til at gå til tiden, så kollegerne og mesteren skævt til hende. Så hun skar fritidslivet fra for ikke at møde de bebrejdende blikke på jobbet.

Sporskifte

Til sidst kunne hun ikke mere. En onsdag gik Jasmin op til mesteren og fortalte, at hun ville stoppe.

- Det første, han sagde, var "Nå, så har jeg jo spildt et helt år på dig", fortæller hun.

Fredagen efter stoppede Jasmin i virksomheden. Det var i juni 2017. En sten faldt fra hjertet, men samtidig dukkede frygten og usikkerheden også op. Hvad nu?

Efter en længere periode med stress, depression og flere besøg hos en psykolog har Jasmin besluttet at begynde helt forfra, og hun er nu startet på en erhvervsuddannelse på Niels Brock i København. Planen er at blive materialist i Matas. Samtidig arbejder Fødevareforbundet NNF på at få Jasmins tidligere arbejdsgiver til at udbetale løn for 90 overarbejdstimer.

Tingene ser lysere ud end for et halvt år siden, men at den dårlige oplevelse skulle ødelægge konditordrømmen, er Jasmin endnu ikke kommet sig over. Alligevel er der dog ingen tvivl i hendes sind:

- Jeg kommer aldrig til at blive konditor. Jeg er skræmt for livet.