Min side
Folk, der stemmer på Dansk Folkeparti eller Socialdemokratiet, er de mest bekymrede for, om de kan klare jobbet frem til pensionsalderen. Det viser helt ny undersøgelse.
Dit kryds på din stemmeseddel, fortæller sandsynligvis også noget, om din frygt for at blive nedslidt.
Dansk Folkeparti og Socialdemokratiets vælgere er de mest bekymrede for nedslidning, skriver avisen.dk.
Henholdsvis 56 procent af Dansk Folkepartis vælgere og 51 procent af Socialdemokratiets vælgere er bange for, at deres arbejde ødelægger deres fysiske helbred.
Samlet set er der 40 procent af vælgerne, som er urolige for nedslidning i mere eller mindre grad.
Det viser en ny undersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af danskerne, som Analyse Danmark har foretaget for Fødevareforbundet NNF.
DF-vælgerne er mest urolige
Hos Dansk Folkeparti (DF) er næsten hver tredje vælger 'i høj grad bekymret' for at blive nedslidt, inden de når pensionsalderen.
Det er dobbelt så mange som i befolkningen generelt, da kun hver syvende af alle adspurgte bekymrer sig 'i høj grad'.
I DF tager man da også udfordringer med nedslidning alvorligt, forsikrer partiets beskæftigelsesordfører Bent Bøgsted.
- Men vi skal også have flertal for det og finde penge til at forbedre arbejdsmiljøet. Det gør vi i samarbejde med regeringen og Socialdemokratiet for at sikre, der ikke skal ske så meget nedslidning, siger Bent Bøgsted til Avisen.dk.
Sammen med regeringen er DF ved at nedsætte en seniortænketank, der skal give bud på, hvordan flere kan holde længere tid på arbejdsmarkedet, forklarer Bent Bøgsted.
Vi glemmer det rigtige arbejdsliv
Næsten to ud af tre danskere mener, at politikerne ikke i tilstrækkelig grad retter blikket mod dem, der går på arbejde med nedslidte lemmer, viser den nye undersøgelse.
Men også i det spørgsmål er de adspurgte delte afhængig af partifarve.
På den yderste venstrefløj hos Enhedslisten mener hele 80 procent af vælgerne, at politikerne burde gøre mere ved problemer med nedslidning. Næsten ligeså mange finder, at området ikke får nok politisk opmærksomhed blandt Socialdemokratiets vælgere.
Og det forstår det socialdemokratiske medlem af Folketinget Mattias Tesfaye, der har arbejdet som murer, godt.
- Hele Folketinget skulle blive bedre til at lytte til de folk, der har nedslidende arbejde. Nogle gange, når vi render rundt herinde på de bløde gulvtæpper med gratis kaffe og frugtkurve og MUS-samtaler (medarbejder-udviklingssamtale red.), så glemmer vi, hvordan et rigtigt arbejdsliv er, siger Mattias Tesfaye.
Kun Liberal Alliance og Konservatives vælgere mener, at det nuværende politiske fokus på nedslidning er passende. Hos Radikale og Venstres vælgere er der en lille overvægt af folk, der synes, at der er for lidt fokus på nedslidning.
Professor: LA ikke i høj kurs på slagteriet
I undersøgelsen har de adspurgte svaret på, i hvilken grad de har et fysisk krævende arbejde.
Til det svarer 48 procent, at de primært sidder ned i løbet af en arbejdsdag, mens kun 12 procent har et hårdt fysisk arbejde.
Socialdemokratiets vælgere ligner i høj grad den gennemsnitlige befolkning, når det drejer sig om stillesiddende og fysisk arbejde.
Det stillesiddende arbejde er derimod overrepræsenteret hos regeringspartierne og de radikales vælgere.
Dansk Folkepartis vælgere adskiller sig fra de øvrige ved, at næsten lige så mange har hårdt fysisk arbejde som stillesiddende.
Netop Dansk Folkepartis vælgere repræsenterer i en vis forstand de nedslidte, lyder det fra Per H. Jensen, der er professor ved Aalborg Universitet og forsker i tilbagetrækning og efterløn.
- En slagteriarbejder, der står ved et samlebånd og har været på arbejdsmarkedet i 45 år, stemmer jo ikke på Liberal Alliance (LA), så der er stadigvæk forskellige klasser og lag, der stemmer på de forskellige partier, siger Per H. Jensen og uddyber sin pointe.
- Liberal Alliance er ikke et arbejderparti. De fleste af dem, der stemmer på Liberal Alliance, er alt andet lige folk med god løn og gode job, hvor de ofte ikke bliver slidt ned.
Flere klarer dagen med piller
Dem, der har et hårdt fysisk arbejde, har mindst tillid til de eksisterende ordninger for nedslidning, viser undersøgelsen. Og blandt dem, med hårdt fysisk arbejde, angiver 55 procent, at de inden for de seneste tre måneder har taget smertestillende forårsaget af deres arbejde.
Nedsat arbejdstid eller seniorfridage kan være noget af det, man i højere grad skal tilbyde lønmodtagerne, påpeger Bent Bøgsted.
- Det er ikke ret mange, der bare vil trække sig tilbage på efterløn. De vil hellere blive på arbejdsmarkedet, siger han og peger på, at det også kan være et decideret karriereskifte, der fastholder nogle på arbejdsmarkedet.
Den løsning har Bent Bøgsted selv været hjulpet af. Før sin tid i Folketinget arbejdede han blandt andet som maskinarbejder, værftsarbejder og specialarbejder.
- Det har nok været medvirkende til, jeg måtte have en ny hofte for nogle år siden, så jeg kender til at være nedslidt, fortæller Bent Bøgsted.
I Socialdemokratiet har man ikke nogen endelig løsning på, hvordan man kommer nedslidning til livs. Men står det til Mattias Tesfaye, er der behov for et opgør med, at alle har den samme pensionsalder.
Han finder det nemlig uretfærdigt, at akademikere ofte kan nyde deres otium i langt flere år end faglærte og ufaglærte.
- Nogle af dem, der har haft det hårdeste arbejde, får en meget kort pensionist-tilværelse og den korteste tid med fiskestangen og børnebørnene. Og det gør mig helt sur. Det kan vi ikke være bekendt. Det afgørende er, at alle får et rimeligt antal år i deres tredje alder, fastslår Mattias Tesfaye.
Som Ugebrevet A4 skriver i dag, er det kun omkring hver fjerde af de adspurgte i Analyse Danmark-udersøgelsen, der synes, at ens alder skal diktere, hvornår man kan tjekke ud af arbejdsmarkedet.
