Derfor spiser vi bananen

Vi mennesker vælger naturligt den lette og hurtige løsning, når vi spiser - og når vi arbejder. Men alligevel er arbejdslivet sjældent indrettet efter det, mener ekspert  

Spiser vi flest æbler, appelsiner eller bananer?

Spørgsmålet bliver stillet i dag på Mejeriindustriens årlige arbejdsmiljøkonference.

Efter 45 sekunder kaster 600 repræsentanter fra mejerier og faglige organisationer deres hænder her i Kolding efter det ene og andet synspunkt. Både bananerne, æblerne og appelsinerne får stemmer. Morten Münster fra The Nudging Company forklarer, hvorfor alle burde have gættet på bananen.

- Undersøgelserne siger, at folk mener, at appelsinen smager bedst. Men vi vil ikke arbejde de ekstra 15-20 sekunder for det. Bananen er let at gå til og kommer med et håndtag, siger han.

Han mener, at der er en klar parallel i arbejdslivet, hvor for mange ting - eks. arbejdet med tonen på en arbejdsplads - er indrettet alt for kompliceret og ikke konkret nok.

- Hvis man kaster de tunge appelsiner i hovedet på folk, så går det dårligere. Gode strategier er lette strategier. Når vi laver komplicerede strategier, så bliver det svært for folk. Vi glemmer mennesket i ligningen. Vi opererer ud fra mennesker, der har uanet energi. Vi glemmer, de har børn, har en mor på plejehjem, skal hente børn osv., siger han.  

Tivoli-reglen: Simpel vej til succes

Mens Morten Münster har et par gode fif til at ændre adfærden på arbejdspladsen, så har han også en klar med en diagnose på, hvordan og hvorfor ting udvikler sig galt.

- Folk fejlvurderer sig selv - og som franske mænd, der i stort tal siger, at de er de bedste elskere, så tror folk også, at de er bedre, end de reelt er. Vi opdager ikke, at vi skridt for skridt får dårligere ryg - eller trin for trin taler dårligere med hinanden.  

Metoden til at ændre adfærd går via vores tendens til at gøre som resten af flokken.

- I Storbritannien havde David Camerons regering succes med at sænke antibiotika-forbruget ved at skrive ud til lægerne, hvordan andre læger var gode til det. Vi vil gerne gøre som de andre, mens folk har svært ved at lytte til rapporter. Hvad resten er gruppen gør, har magt, siger han.  

Tidligere Barcelona-træner Guardiola havde også succes med en simpel formel.

- Når Barcelona tabte, så skulle de tre nærmeste spillere jagte bolden i tre sekunder. Det er let at huske, siger han.

Han mener, at mange arbejdspladser går galt i byen, når de i jagten på eks. den gode tone, indfører, at man skal have respekt for hinanden.

- Det kan ingen være uenig i. Men hvad betyder det helt konkret? Der er nærmest ikke nogen, som ved, hvad vores overordnede strategier betyder tirsdag formiddag kl. kvart over ti, når vi er kolde for sukker, hvis det ikke er konkret, siger han.  

- Eller vi hører, at chefen siger, at vi skal have kunden i centrum. Han kan måske selv høre, at det lyder godt. Men hvad er det så? Vi skal være langt mere adfærdsorienteret for at få det til at lykkedes, siger han.

- I Tivoli har de besluttet, at alle er Tivoli-direktør i en radius af 3 meter. Hvad betyder det så? Her har du ansvaret. De samler skrald op i den radius, og hvis der står en gæst, som har behov for at få taget et billede, så træder man til. Og ledelsen gør det samme i den radius, når de går igennem Tivoli. Det er til at forstå, siger han.