Nyhed

Blog: Vores velfærd skal styrkes

Vil du have indflydelse på din fagforening, så kom til Fødevareforbundet NNF Midt Vestjyllands generalforsamling d. 28. april i NNF Huset i Holstebro

Vil du have indflydelse på din fagforening, så kom til Fødevareforbundet NNF Midt Vestjyllands generalforsamling d. 28. april i NNF Huset i Holstebro

Vi har mange vigtige ting på dagsordenen til generalforsamlingen. Blandt andet skal vi vælge delegerede til forbundets kongres i efteråret. Vi skal også snakke trepartsforhandlinger.

Vi bidrager gerne med løsninger, hvor asylansøgere, som er flygtet fra krig og ødelæggelse, kan bidrage til vores fælles velfærdssamfund.

Det må der være mulighed for med det nuværende økonomiske opsving.

Men to ting være opfyldt: 

  1. Ingen af de initiativer, der skal øge beskæftigelsesindsatsen, må ske på bekostning af de vores ledige medlemmer eller andre, som står uden for arbejdsmarkedet.
  2. De nye initiativer må ikke betyde forringelser af nogen art for vores medlemmer eller andre lønmodtagere.

Vi har også en ønskeseddel til med trepartsforhandlingerne.

Vi ønsker, at vi - efter flere års forringelser - igen får styrket vores velfærdsmodel.

Dagpengesatsen skal øges, så det bliver mere attraktivt at være medlem af en a-kasse.

Vi ønsker også en øget indsats på uddannelsesområdet, bedre arbejdsmiljø, bedre mulighed for tilbagetrækning for nedslidte, og så skal der indføres flere og mere massive tiltag i kampen mod social dumping.

Skrækscenariet er et arbejdsmarked som det tyske, der løbet af de seneste årtier er blevet voldsomt polariseret.

I dag lever hver tiende tyske lønmodtager under fattigdomsgrænsen, selvom vedkommende har et arbejde.

Vi skal bruge trepartsforhandlingerne til at undgå, at det sker i Danmark.