Nyhed

Regnskaber: Se hvor meget du har tjent til din virksomhed

Klik på kortet og se, hvordan din virksomheds økonomi ser ud

Klik på kortet og se, hvordan din virksomheds økonomi ser ud

Hver dag knokler tusindevis af fødevarearbejdere for at skabe omsætning og overskud til danske fødevarevirksomheder.

Men hvordan står det egentlig til med din virksomhed?

Vi har samlet årsregnskaber for de 75 fødevarevirksomheder, hvor der arbejder flest medlemmer af Fødevareforbundet NNF.

- Virksomhedens regnskab er ikke kun for folk på chefgangen og en revisor. Det kan også være et pejlemærke for medarbejderne i produktionen om fremtidens jobsikkerhed på virksomheden, siger Tage Arentoft, næstformand i Fødevareforbundet NNF og fortsætter:

- Er virksomheden sund og veldrevet og bliver der investeret i medarbejdere og teknologi? Det er nogle af de vigtigste spørgsmål man skal stille, når man som medarbejder skal kigge et regnskab igennem. 

Guide: Forstå et årsregnskab på fem minutter

Flertallet laver overskud

Helt skidt står det ikke til i fødevarebranchen. Faktisk er det kun 15 procent af de 75 store fødevarevirksomheder der kom ud af sidste regnskabsår med et underskud. 

I gennemsnit har hver enkelt medarbejder bidraget med et overskud på 123.966 kroner om året. 

Det sker fordi hver medarbejder i gennemsnit omsætter for 2,2 millioner kroner om året. 

- Tallene viser, at der helt sikkert er en fremtid for fødevarebranchen, og at vi har dygtige fødevarearbejdere, der hver dag skaber værdi ude i virksomhederne. Det skal man anerkende, blandt andet ved at huske at investere i uddannelse til medarbejderne, siger Tage Arentoft. 

Medarbejdere oplever ikke at blive orienteret om virksomhedens økonomi og drift

Rigtig mange fødevarearbejdere oplever ikke at blive orienteret om virksomhedens økonomi og drift. Det viser en undersøgelse foretaget af Analyse Danmark blandt medlemmer af Fødevareforbundet NNF. 

41 procent oplever slet ikke eller i mindre grad at blive orienteret om virksomhedens økonomi og drift. 

I hvilken grad bliver du orienteret om din arbejdsplads' økonomi og overordnede drift?

Det betyder blandt andet, at rigtig mange fødevarearbejdere ikke har læst eller set regnskaber fra den virksomhed de er ansat i. 55 procent svarer, at de ikke har læst eller set regnskaber fra virksomheden.

Har du nogensinde læst/set i din nuværende arbejdsplads' regnskab?