Nyhed

Skills 2016: Her er Danmarks bedste lærlinge

DM i Skills 2016 er slut. Se hvem der er kåret som Danmarks bedste bager, konditor og detailslagterlærlinge

DM i Skills 2016 er slut. Se hvem der er kåret som Danmarks bedste bager, konditor og detailslagterlærlinge

Efter tre lange og hårde konkurrencedage blev Danmarks bedste bager, konditor og detailslagterlærlinge fundet ved DM i Skills 2016 i Fredericia.

Foran et begejstret publikum i Messe C i Fredericia overrakte statsminister Lars Løkke Rasmussen medaljer til vinderne. 

- DM i Skills er Danmarks største uddannelseskonference. Her viser vores unge frem, hvad de har lært i løbet af deres uddannelse. DM i Skills er fyldt med dygtige rollemodeller, der inspirerer andre til at søge ind på en uddannelse som smed, elektriker, bager, social- og sundhedsassistent eller noget helt femte, siger Lars Løkke Rasmussen. 

Vinderen er:

Danmarks bedste bagerlærling 2016

1. Marcus Sennefelder, Mesterbageren i Haslev

2. Casper Jacob Christensen, Othello Konditoriet i Vordingborg 

3. Maria Hedegaard, Langenæs Bageriet

- Hold kæft hvor er det fedt. Det er fuldstændigt fantastisk, siger Marcus Sennefelder og smiler stort. 

Danmarks bedste konditorlærling 2016

1. Blyp Sophie Knudsen, H. C Andersens Conditori & Cafe i København

2. Ida Kirchheiner, Andersens Bakery i København

3. Benjamin Hansen, Brødkunsten i København

- Det er ret vildt. Lige nu er jeg helt rundt på gulvet og vildt glad, siger Blyp Sophie Knudsen.

Danmarks bedste detailslagterlærling

1. Stine Kristensen, Højslev Slagteren i Højslev 

2. Susanne Grunzig, Meny i Haderslev

- Det er helt surrealistisk. Jeg havde slet ikke regnet med at vinde. Nu skal jeg fejre det med en kold øl, siger en glad Stine Kristensen

Konkurrencen har været i gang i 24 timer over de seneste tre dage. Over 60.000 gæster har gået forbi og beundret de imponerende produkter, som lærlinge har produceret igennem de seneste dage.