Danske mælkeproducenter er presset i knæ af meget lave mælkepriser. Derfor bør EU træde til med midlertidig hjælp, lyder det fra Fødevareforbundet NNF
Mælkeprisen er presset helt i bund og har ikke været lavere i fem år. Det koster mange mælkeproducenter i Danmark og resten af Europa dyrt.
Siden foråret 2014 har Arla sænket mælkeafregningen til landmændene med mere end 30 procent.
Det har fået Seges, landbrugets vidensbank, til at vurdere, at 86 procent af mælkeproducenterne lige nu har likviditetsunderskud.
- Danske mælkeproducenter stå lige nu i en brat opvågning, efter at mælkekvoterne for nylig faldt væk og markedet nok blev frit, men samtidig er hårdt ramt af Ruslandskrisen og økonomisk afmatning i Kina, siger Martin Merrild, formand for Landbrug & Fødevarer til Ritzau.
Derfor er de europæiske landbrugsministre samlet mandag til et ekstraordinært ministerrådsmøde i Bruxelles for at diskutere en hjælpepakke til landbruget.
- Det er en meget ustabil situation, de danske mælkeproducenter står overfor lige nu. Derfor er der brug for, at EU giver en hjælpende hånd, indtil mælkepriserne igen stiger og stabiliserer sig, siger Mogens Eliasen, økonom i Fødevareforbundet NNF.
De faldende mælkepriser skyldes en kombination af russisk fødevareboykot, et drastisk fald af kinesisk import af mælkeprodukter, samt en ophævelse at EUs mælkekvoter tidligere i år.
Mejerier får mere og mere mælk
De ustabile og faldende priser har dog ikke endnu haft en negativ betydning for antallet af beskæftigede på landets mejerier.
Faktisk er der aldrig blevet afleveret mere mælk til mejerierne end nu. Det viser tal fra Danmarks Statistik.
(Artiklen fortsætter under grafikken)
I foråret 2015 blev EUs mælkekvoter afskaffet.
Tidligere skulle den enkelte landmand betale en meget høj strafafgift, hvis der på det enkelte landbrug blev produceret mere mælk end bedriftens kvote.
Den risiko er der ikke længere efter mælkekvoternes bortfald.
Men hvis mælkeproducenterne ikke snart begynder at tjene penge på deres mælk, vil det ramme mejerierne i fremtiden.
- Hvis krisen fortsætter, vil vi uden tvivl se flere producenter dreje nøglen om og lukke. Hvis der som følge af lukninger kommer mindre mælk ind på mejerier, så vil det naturligvis også koste job. Derfor er der brug for en politisk indsats til at forhindre en nedgang i råvaregrundlaget. Danske landmænd er blandt verdens bedste til at producere mælk effektivt og miljømæssigt forsvarligt, siger Mogens Eliasen.
Den russiske fødevareboykot fik tidligere på året Arla til at melde ud, at de var tvunget til at afskedige omkring 79 medarbejdere.
Langt de fleste besparelser blev dog fundet ved frivillig aftrædelse og ved at sende medarbejdere på uddannelse.
Midlertidig hjælp er nødvendig
Selvom mælkepriserne kun er gået en vej i den sidste lange periode, så er der måske lys for enden af tunnelen. Den negative spiral for mælkeprisen ser nu ud til at være brudt.
I september måned er priserne på mælk på råvarebørsen, Global Dairy Trade (GDT), steget. Alene 1. september endte med prisstigninger på i gennemsnit 11 procent.
- Det kunne se ud til at mælkepriserne har ramt bunden og nu stille og roligt er på vej op igen. Men netop fordi der er tale om en midlertidig situation, er der behov for, og god mening i, at hjælpe her og nu. Der er brug for politiske tiltag, der sikrer en højere mælkepris her og nu, siger Mogens Eliasen.
Nej til begrænsninger af råvaregrundlaget
Fødevareforbundet NNF er, ligesom Klima- og fødevareminister Eva Kjer Hansen, ikke enig med Landsforeningen af Danske Svineproducenter og Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter, som har foreslået, at man indfører en ophugningsordning for at hjælpe de kriseramte landmænd.
Forslaget begrundes med, at der er for mange produkter på markedet, og ved at begrænse produktionen håber man, at udbuddet vil falde og prisen dermed vil stige.
Kan man betale nogle landmænd for at standse produktionen, vil de tilbageværende få højere priser og dermed få hjælp til at komme ud af den nuværende krise.
- Vi skal gøre alt for at få øget råvaretilgangen, fordi det er det, der giver beskæftigelse, og fordi det er det, der giver en økonomisk fordelagtig god udnyttelse af kapaciteten på mejerier og slagterier, siger Ole Wehlast.