Min side
Leverpostej er ikke blot leverpostej. Hos Tulip i Aabenraa laver man 28 varianter og der kommer hele tiden nye varianter på markedet
Når man spørger tillidsrepræsentanten på Tulip i Aabenraa, Paul Erik Schallert, hvilket pålæg, han holder mest af, kommer svaret hurtigt: Bacon-leverpostej.
- Den postej bliver jeg aldrig træt af og spiser den dagligt. Hellere en bolle med bacon-leverpostej end med ost, syltetøj eller afskåret pålæg.
Fabrikschef Arne Brylle har det på samme måde: - Jeg holder rigtig meget af alle former for vores leverpostej, men den med bacon er også min favorit.
Hos Tulip i Aabenraa producerer man udelukkende leverpostej. På en normal uge bliver det til omkring 135 tons, men dette tal øges til 190 tons i månederne før jul, til påske og pinse og det, man på virksomheden kalder "madpakke-sæsonen". Det er efter sommerferien, når børnene skal begynde i skole og folk skal have madpakke med på arbejde.
Fra uge 34 og frem til uge 50 producerer man ligeledes sylte. Den første uge bliver det til tre tons og man topper med mellem 16 og 18 tons sylte lige før jul.
- Leverpostej er populært hele året og uundværligt, når der dækkes op til de store frokoster ved højtiderne. Der imod er sylte sæsonbetonet til månederne før jul, siger Arne Brylle.
På Tulip laver man i øjeblikket 28 forskellige postejer, hvoraf bacon-leverpostej, den franske leverpostej og fløde-leverpostejen er de mest solgte.
- Vi forsøger hele tiden med nye varianter. Den nyeste på markedet er med æble og fløde. Den venter vi os meget af, siger Arne Brylle.
Mange har sagt tak til dronningen
Der er omkring 45 i produktionen og det tal er stationært. Organiseringen er meget tæt på hundrede procent.
- Tulip i Aabenraa er en arbejdsplads, hvor man er i mange år. Vi har eksempel flere, som har modtaget dronningens fortjenestemedalje for 40 års trofast arbejde. Når der skal ansættes nye, sker det gerne efter mund-øre-metoden: At en ansat kender en person, som han eller hun mener, vil falde godt ind i det specielle miljø, vi har på Tulip. Ellers gør vi gerne brug af Fødevareforbundet NNFs a-kasse, fortæller Paul Erik Schallert.
Man har en række lokalaftaler. Det gælder eksempelvis, når akkorderne skal justeres og fornyes. Det sker en gang om året.
Paul Erik Schallert har været i branchen i 33 år og i langt de fleste på Tulip, Her har han været tillidsrepræsentant de sidste syv år og siger, at det er et tillidshverv uden de store udfordringer.
- Jeg mener, det skyldes, at vi har en meget tæt kontakt med den daglige ledelse. Vores fabrikschef, Arne Brylle, er altid til at komme i kontakt med. Han tilbringer ikke mange timer på sit kontor, men er at finde i produktionen eller på værkstedet, hvor han er med til føre nye ideer ud i livet, som kan forbedre produktionsgangen og give et bedre arbejdsmiljø for de ansatte.
Arbejdsmiljørepræsentant John Steckmetz siger, at denne række af nye tiltag har betydet, at arbejdsmiljøet er rigtig godt.
- Der er mange eksempler, f.eks. de vegavogne, vi bruger til råvarerne. De store af metal er blevet skrottet. I stedet har vi mindre af hård plast, som er lettere at håndtere, vi har hæve/sænkeborde, maskiner til de tunge løft, når kar og andet skal vaskes, robotter, lige som poserne med krydderier vejer kun 12 kilo. Det har alt sammen betydet et farvel til nedslidning, dårlige rygge og vrid i kroppen.
- Men, siger John Steckmetz, vi skal selvfølgelig ikke sige os fri for arbejdsulykker og ansatte, der får mindre skader eller føler, at de er ved at få dårlig ryg, skuldre eller lignende. Her bliver man tilbudt hjælp i form af fysioterapeut, kiropraktor eller lignende.
Store ordrer fra dag til dag
Arne Brylle siger, at et godt arbejdsmiljø er lig med glade og fleksible medarbejdere.
- Hvis ikke de ansatte var så fleksible, som de er, ville det være meget svært at drive en virksomhed, som vores. For selv om vi nogen lunde ved, hvor store produktioner, vi skal køre, så kommer der ofte store ordrer ind, som skal effektueret fra den ene dag til den næste.
Kunderne kan bestille frem til klokken 1030, hvor efter ordrerne går videre til produktionen.
På Tulip har man et dag- og et nathold, der arbejder meget tæt sammen.
- Det sker en gang imellem, at der kommer en meget stor ordre, som skal laves her og nu. Det betyder overarbejde, og her er det, at fleksibiliteten bl.a. kommer ind i billedet. Der skal meget væsentlige grunde til, at en medarbejder siger nej, siger Arne Brylle.
- En af vores forcer ligger i, at vi kan levere meget hurtigt. Dagholdet stopper normalt klokken 15, men de fortsætter gerne til klokken 19, når der er pres på. Samtidig møder natholdet ind klokken 19 i stedet for klokken 21, så ordrerne kan ligge klar den kommende dag.
- En af de uskrevne regler er, at vi ikke arbejder i weekenderne. Medarbejderne har simpelthen krav på også at have et godt familieliv, siger Arne Brylle.
Overarbejde skal afspadseres
Man har en aftale om, at overarbejde ikke udbetales, men afspadseres.
- Det kan ske, når vi har lavsæson, men også en almindelig arbejdsdag. Hvis vi er færdige med produktionen eksempelvis klokken 10, så kan man eventuelt holde fri i stedet for at trille tommelfingre og drikke kaffe i kantinen, siger Paul Erik Schallert, der roser kantineordningen meget.
- Vi bestemmer - inden for rimelighedens grænser - hvad vi vil have til frokost. Inden klokken 09 giver vi besked i kantinen, om man vil have smørrebrød eller måske dagens varme ret til 20 kr. Og så er der altid gratis, frisk frugt.
Leverpostejen sælges under Tulips eget brand eller private labels. Og så har man eksport til bl.a. Sverige og Rusland. Man er ikke ramt af handelsboycutten i Rusland, fordi man producerer såkaldte paragraf 2-produkter. Det vil sige, at de er varmebehandlede.
- I Rusland er dansk leverpostej en luksusvare. Vores produkter sælges kun i butikker med eksklusive fødevarer i stil med danske småkager, der er meget dyre i Østen.
Desuden har man det, man kalder aktiv forædling til Norge. Nordmændene sender råvarerne til Danmark, hvorefter de forarbejdes til postejer og så sendes tilbage til Norge.
- Men ellers bruger vi kun danske råvarer, siger Arne Brylle.
På Tulip i Aabenraa har man siden 2001 udvidet og moderniseret for omkring 50 millioner kroner. Senest er pakkeriet i år blevet moderniseret for ti millioner kroner.
- Det har vi simpelthen gjort, fordi vi tror på fremtiden og vores produkter, siger Arne Brylle.
