Min side
3. december skal danskerne til folkeafstemning af retsforbeholdet. Men hvad skal vi egentlig stemme om, og hvilken betydning har afstemningen for det danske arbejdsmarked
Siden 1993 har Danmark haft fire forbehold i forhold til Danmarks medlemskab af EU.
Et af dem er retsforholdet, som har betydet, at Danmark står uden for EU-samarbejdet omkring asyl, domstole og lignende.
Hvad stemmer vi om
Et stort flertal i Folketinget har besluttet at vi 3. december skal stemme ja eller nej til, om Danmarks skal erstatte det nuværende retsforbehold med en såkaldt tilvalgsordning.
Tilvalgsordningen er et slags tag-selv-bord. Danmark bestemmer selv, hvilke retsakter på det retlige område, vi ønsker at være omfattet af.
Ændrer Danmark retsforbeholdet til en tilvalgsordning, vil det betyde, at:
Danmark skal udpege de eksisterende EU-regler, som Danmark ønsker at deltage i.
Danmark skal fremover løbende vælge de nye regler, vi ønsker at deltage i
Hvis danskerne stemmer ja til en tilvalgsordning, vil Danmark tilslutte sig 22 eksisterende regler, som vi i dag ikke er en del af.
Retsforbeholdet og social dumping
Fem retsakter har særlig betydning for det danske arbejdsmarked:
- Konkurs-forordningen
- Betalingskravs-forordningen
- Småkravs-forordningen
- Kontosikrings-forordningen
- Rom II-forordningen
De fire første forordninger vil betyde, at det bliver nemmere for lønmodtagere, der bliver snydt i Danmark af virksomheder fra andre EU-lande, at få deres penge.
Hvis en udenlandsk virksomhed skylder lønmodtagere penge, sker det ofte, at virksomheden forsvinder uden at betale sin gæld.
På grund af af retsforbeholdet er det i dag for nemt for udenlandske virksomheder at løbe fra ansvaret for at overholde danske arbejdsstandarder og betale gæld, som de skylder.
I praksis betyder det, at afgørelser i Arbejdsretten eller faglige voldgifter, ofte slet ikke kan føres ud i livet og dermed ingen konsekvens får.
Hvis de fire forordningen bliver gældende i Danmark, får fagbevægelsen bedre værktøjer til at indkræve pengene i virksomhedernes hjemlande.
Hvis en dansk medarbejder lægger sag an mod en virksomhed fra et andet EU-land, så er landet forpligtet til at fastfryse penge på virksomhedens konto.
Virksomheden kan altså ikke flytte pengene væk eller bruge dem til noget andet, så længe sagen foregår.
Hvis den danske medarbejder har Arbejdsrettens ord for, at han eller hun har ret til pengene, så bliver de overført, uden problemer.
Rom II-forordningen betyder, at det en gang for alle bliver slået fast, at danske regler gælder for arbejde i Danmark. Den danske fagbevægelse havde stået stærkere i sagen mod Ryanair, hvis Danmark var omfattet af denne forordning.
Politisamarbejde og Europol
En stor del af debatten om retsforbeholdet handler om Europol og det europæiske politisamarbejde.
I dag er Danmark en del af Europol-samarbejdet. Men da Europol overgår til at være et overstatsligt samarbejde, kan Danmark ikke deltage på grund af retsforbeholdet.
De partier der anbefaler et nej til folkeafstemningen om retsforbeholdet, mener dog at Danmark godt kan fortsætte i Europol, hvis der laves en parallel-aftale.
Det er en særlig aftale, som betyder at Danmark alligevel kan være med i politisamarbejdet. Det kræver dog, at EU-Kommissionen, EU-parlamentet og de øvrigeg 27 EU-lande siger ja til en dansk parallel-aftale.
