Nyhed

Hvad sikrer din overenskomst? Svar og vind iPad

For at sætte fokus på hvad din overenskomst sikrer, og hvad der kommer fra lovgivning, kører Fødevareforbundet NNF i 2015 en konkurrence med en iPad som præmie. Første vinder er allerede fundet

For at sætte fokus på hvad din overenskomst sikrer, og hvad der kommer fra lovgivning, kører Fødevareforbundet NNF i 2015 en konkurrence med en iPad som præmie. Første vinder er allerede fundet

Sikrer overenskomsten hvornår du har fri? Er flextid bestemt i lovgivningen? Og hvad med arbejdsmiljøet?

Hvis du er skarp på hvad der er sikret i overenskomsten, og hvad der er sikret ved lov, så kan du deltage i konkurrencen og vinde en iPad.

Der bliver udtrukket en vinder hvert kvartal i 2015, og den første vinder er allerede fundet.

- Jeg sendte bare en SMS og så vandt jeg. Det var dejligt, siger Thomas Pedersen, der arbejder på Hilton Foods i Hasselager.

Der var ikke så mange af kollegerne der deltog i konkurrencen i første omgang, men det har nok ændret sig nu.

- Jeg har da blæret mig. Der var mange der ikke havde lagt mærke til plakaten, men jeg tror de har deltaget nu, fortæller Thomas Pedersen med et grin.

Du deltager i konkurrencen ved at sende en SMS.

Spørgsmålene og de præcise angivelser til hvordan du deltager, kan du se på den plakat der meget gerne skulle hænge på din arbejdsplads.

Kan du ikke finde plakaten, så kontakt din tillidsrepræsentant eller skriv til uddannelse@nnf.dk.

Og for at lade op, kan du jo læse mere om din overenskomst.