Nyhed

Valgtest: Hvilket parti er du enig med?

Folketingsvalget er skudt i gang. Følg valget med Fødevareforbundet NNF og tag valgtesten – så får du svaret på hvilket parti du er mest enig med

Folketingsvalget er skudt i gang. Følg valget med Fødevareforbundet NNF og tag valgtesten - så får du svaret på hvilket parti du er mest enig med

Den 18. juni skal vi til stemmeurnerne. Statsminister Helle Thorning-Schmidt har udskrevet folketingsvalg, og de næste tre uger er der valgkamp.

Fødevareforbundet NNF blander sig i valgkampen.

- Vi varetager vores medlemmers interesser. Fødevarebranchen er meget styret fra politisk hold, og derfor er det afgørende, at vi som fagforbund blander os i de politiske debatter, siger Ole Wehlast, forbundsformand i Fødevareforbundet NNF, og fortæller om forbundets valgkamp:

- Vi vil særligt sætte fokus på to mærkesager. For det første skal vi nedslidning til livs. Med en efterløn der de facto er afskaffet, og en stigende pensionsalder, har vi brug for politiske løsninger. Fødevarearbejderne har hårdt fysisk arbejde og kommer tidligt på arbejdsmarkedet, så det er os der kommer i klemme. Vores anden mærkesag er at skabe en jobfond for de mange, der bliver fyret på grund af handelskrigen med Rusland.

Læs om nedslidning

Læs om jobfond

Du kan følge valget på valg.nnf.dk eller tag valgtesten herunder.