Danish Crown i Ringsted fyrer flere hundrede ansatte frem mod september. Mød to af de fyrede, Irene Haar Rasmussen og Johnny Kyoko Kristensen
At skulle forlade Danish Crown efter 33 års tjeneste skræmmer ikke 51-årige Irene Haar Rasmussen.
Efter at have klemt sin arm i en fritidsulykke sidste år, ser hun frem til at finde et mindre fysisk krævende job og til at bruge hjernen på en ny måde
- Egentlig ville jeg gerne uddanne mig til kok. Det var min oprindelige plan, før jeg startede på slagteriet. Men det løb er nok kørt i min alder.
Irene Haar Rasmussen griner. Med sine 51 år synes hun, at tiden er løbet fra at starte på det, der engang var drømmeuddannelsen.
Men noget nyt skal der ske. For efter 33 år på slagteriet er hun blevet fyret, og om få uger er det slut med jobbet i tarmhuset.
- 33 år er længe, og selvfølgelig er det sørgeligt på en måde. Men det skræmmer mig ikke at skulle forlade det trygge og vante bag DC's mure, som jo er det eneste arbejdsliv, jeg kender til. Jeg ser det som en chance for at komme videre, fortæller hun.
Dels glæder hun sig til at prøve noget nyt.
- Man kan sige meget om at arbejde på slagteriet, men hjernen står jo lidt stille, når man laver det samme dag ud og dag ind, smiler hun.
Dels har en ulykke i hendes fritid ændret hendes tro på, hvad hun kan holde til fysisk.
En aprildag sidste år, hvor hun og datteren var ude ved hestene, blev hendes arm klemt af en 350 kilo tung motorbør, der brækkede hendes håndled og gav hende nerveskader i armen.
Siden har hun været sygemeldt og kan nu kun arbejde 15 timer om ugen.
Godt for helbredet
- Jeg vil sikkert være længe om at komme op på fuld power igen, hvis jeg overhovedet nogensinde kommer det. Så det vil være bedst for mit helbred at skifte branche til noget mindre hårdt fysisk arbejde, forklarer Irene Haar Rasmussen, der håber, at hun kan finde et job, hvor hun kan kombinere fødevarer med mennesker.
- Det kunne være noget lettere butiksarbejde. For eksempel hos en bager eller en smørrebrødsbutik, hvor det både handler om mad og kundeservice, lyder hendes plan.
Fordi Irene Haar Rasmussen er sygemeldt og stadig ikke helt ved, hvad hun kan forvente sig af sin arm, kan hun dog ikke bare søge nyt job på almindelig vis.
- Kommunen skal hjælpe mig ud i jobpraktik, og så må vi se, hvor meget min arm kan holde til. Forhåbentlig kommer jeg hurtigt op i tid, så jeg kan slippe sygedagpengene og klare mig selv. Det er mit håb. Og heldigvis sikrer min lange ansættelse mig en godtgørelse på cirka 90.000 kroner, når jeg stopper. Den kan da forsøde tilværelsen lidt, til jeg kommer oven på igen, smiler Irene Haar Rasmussen.
Johnny står klar til uddannelse
Endnu udbener Johnny Tyoko Kristensen midterstykker i skærestue 3 på Danish Crown. Men forude venter ham et helt andet liv. Et liv med masser af ny læring.
- En kammerat har for længe siden opfordret mig til at tage den 4-årige uddannelse til procesoperatør, som han selv er i gang med. Og fordi min krop tit gør ondt af arbejdet på slagteriet, har jeg længe overvejet det. Så nu, hvor fyringen skubber mig i en ny retning, tager jeg springet og vælger uddannelsen, fortæller Johnny Tyoko Kristensen.
Lyst til læring
Han er oprindeligt uddannet detailslagter med speciale i slagtning og glæder sig til at "få fyldt nyt i hovedet" igen.
- Jeg har altid godt kunnet lide at lære tingene fra bunden og
savner det faktisk. Og det bliver også godt at få nye input at tale
med konen og børnene om over middagsbordet. Der er jo ikke meget
nyt at berette dag efter dag på slagteriet, siger Johnny Tyoko
Kristensen.
I dag virker hans beslutning om at vælge uddannelse ligetil.
Men før han nåede til den afklarethed, måtte han mange tanker og følelser igennem.
- Fyringen vækkede så mange forskellige tanker i mig. Skuffelse over, at så mange uden kursus fik lov til at beholde deres job, mens mit navn stod på fyringslisten. Følelsen af at være vraget og ikke at være rigtig velkommen på virksomheden på lige fod med de blivende kolleger mere, forklarer Johnny Tyoko Kristensen.
Derudover var han også bekymret for økonomien.
- Mine to børn skal jo ikke opleve, at far siger nej til alting, fordi han mangler penge. Dybest set er det nok tanken om økonomien, der har holdt mig tilbage fra at sige mit job op og gå i gang med uddannelsen. Og det er tåbeligt, for uddannelsen er jo netop en investering i min fremtid. Så i dag er jeg ikke tvivl om, at procesoperatøruddannelsen er det helt rigtige valg for mig, siger Johnny Tyoko Kristensen, der dog stadig har en udfordring at skulle overvinde.
- Uddannelsen starter tre uger før min sidste dag på DC. Derfor håber jeg, at virksomheden vil belønne min indsats og kvalitet gennem otte år med at være fleksibel med hensyn til mit stoptidspunkt, så jeg stadig kan få min godtgørelse. Den vil jo pynte lidt på økonomien, når jeg går på SU, siger han.
Mød
