Nyhed

Guide: Det har fritidsjobbere ret til

Sådan hjælper du bedst dine børn eller andre unge under 18 år, når de starter på et fritidsjob. Læs med hvis du selv har et fritidsjob

Unge under 18 år har en lang række rettigheder, hvis de har et fritidsjob. Desværre bliver reglerne ofte brudt. Læs her hvad unge har ret til på fritidsjobbet 

Sommeren er ikke bare højsæson for ferie og afslapning. Mange unge under 18 år bruger sommerferien på at tjene lidt ekstra penge på et fritidsjob. Har du selv, eller kender du en ung under 18 år der knokler med et fritidsjob i sommervarmen.

Så læs videre. For alt for mange fritidsjobbere bliver nemlig snydt.

Nogle får ikke løn under sygdom eller feriepenge. 

Andre løfter alt for mange kilo i løbet af en arbejdsdag, eller bruger maskiner de ikke må.

Jon Henningsen er en del af Jobpatruljen, som hvert år snakker med tusindvis af unge fritidsjobbere. Hans første råd er simpelt.

- Husk at snak med dine børn om deres fritidsjob. Unge der har deres første eller andet job kender ikke så meget til arbejdsmarkedet, og ved ikke hvad der er normalt. Derfor skal man huske at snakke med sine børn om hvad de laver på arbejde, og hvordan de arbejder, siger Jon Henningsen.

I disse uger besøger Jon Henningsen sammen med andre frivillige unge fritidsjobbere på Fyn. Her møder de mange unge, som tror at en fagforening kun er for voksne med fuldtidsjob. 

- De unge også være med i fagforeningen, også selvom det kun er få timer om ugen de arbejder. Hvis der opstår problemer, så er det godt at have fagforeningen i ryggen, siger Jon Henningsen. 

Fem gode råd til fritidsjobbere

Her er fem gode råd fra Jobpatruljen, til fritidsjobbere.

  1. Sørg for at have en kontrakt der er underskrevet af arbejds­giver, og husk at vis den til dine forældre eller fagforening.
  2. Undersøg om der er overens­komst på din arbejdsplads. Hvis der er, skal arbejdsgiver give dig den mindsteløn der er forhandlet på arbejdspladsen.
  3. Undersøg hvilke rettigheder du har og om arbejdspladsen le­ver op til dem.
  4. Sig fra overfor din arbejdsgi­ver, hvis du synes, du bliver uretfærdigt behandlet.
  5. Meld dig ind i en fagforening. Det er den bedste sikkerhed, du kan få for et godt langt liv på arbejdsmarkedet. Læs mere på Jobpatruljen.dk

Se om du får den rigtige løn

Når man er ny på arbejdsmarkedet kan det være svært at vide hvor stor timelønnen skal være.

Hos Jobpatruljen kan du tjekke hvor meget du burde få i løn, afhængig af hvilken branche du arbejder inden for. 

Tjek din løn som fritidsjobber

Arbejdsgiveren har ansvaret

Husk at det er din arbejdsgiver som har ansvaret for at dit arbejdsmiljø er i orden. Men hvis du selv får brug for at se hvilke regler der gælder, så finder du en god oversigt over fritidsjobbere under 18 års rettigheder her

Her kan du downloade Guide til fritidsjob.

Du kan også læse meget mere på Jobpatruljen.dk.