Foto af En hurtig operation af en diskusprolaps var hvad der fjernede smerterne for mejeriarbejderen Tommy Akstrup. Han fik hurtig hjælp via PensionDanmark.
Nyhed

Tommy fik hjælp med 'Hurtig diagnose'

Selvom mejeriarbejder Tommy Akstrup havde store smerter i det ene ben, var ventetiden var lang. I stedet brugte Tommy hurtig diagnose, som han har via sin pensionsordning i PensionDanmark

Selvom mejeriarbejder Tommy Akstrup havde store smerter i det ene ben, var ventetiden var lang. I stedet brugte Tommy hurtig diagnose, som han har via sin pensionsordning i PensionDanmark

Tommy Akstrup havde store smerter i venstre ben i fire uger. Selv efter flere besøg hos både en kiropraktor og fysioterapeut var smerterne stadig der.

En dag gjorde en kollega på Holstebro Flødeost, ham opmærksom på mulighederne for at få en hurtig diagnose via PensionDanmark.

- Jeg fik en henvisning fra min læge, som jeg mailede til 'Hurtig diagnose', og samme dag blev jeg ringet op af en sygeplejerske, der skaffede mig tid til en MR-scanning på Aleris Privathospital i Herning allerede fem dage senere, fortæller Tommy Akstrup.

Scanningen viste, at Tommy Akstrup havde en diskusprolaps, og Tommys egen læge anbefalede, at han skulle opereres.

Men da ventetiden til en nærmere undersøgelse i det offentlige var mere end en måned, fik Tommy tilbudt en undersøgelse på Privathospitalet Skørping fire uger senere.

De mente også, at en operation ville hjælpe ham af med smerterne, og kunne operere ham tre uger efter.

I dag er smerterne væk, og Tommy er tilbage på arbejdet for fuld kraft.

 - Jeg blev under hele forløbet, jævnligt kontaktet af en medarbejder fra Falck Healthcare, som viste stor interesse for hele forløbet. Jeg kom hurtigt videre og slap for lang ventetid, så jeg er meget tilfreds med den hjælp, jeg har fået fra hurtig diagnose, siger Tommy Akstrup, der var sygemeldt 15 uger i forbindelse med smerterne og operationen.

Fakta om 'Hurtig diagnose' 

Har du din pensionsordning hos PensionDanmark, er du omfattet af 'Hurtig diagnose'.

Hurtig diagnose hjælper dig med at finde ud af, hvad du fejler, og sikrer, at du hurtigt kommer i gang med den rette behandling - uden unødig ventetid.

Du vil igennem hele forløbet være i tæt kontakt med en sygeplejerske, som du altid kan henvende dig til.

For at bruge hurtig diagnose skal du have en henvisning til en speciallæge fra din egen læge.

Når du har fået en henvisning, ringer du til hurtig diagnose på telefon 70 10 08 06.

Telefonerne er åbne alle hverdage fra kl. 8-16. Læs mere på pension.dk/hurtigdiagnose.

Er du medlem af Industriens Pension, skal arbejdsgiveren lave en aftale med Industriens Pension om sundhedsordning til de ansatte.

Spørg din tillidsrepræsentant om, hvordan I kommer i gang. 

På industrienspension.dk/MinSide kan du tjekke, om du har en sundhedsordning.