Underbetalte østeuropæere lider under elendigt arbejdsmiljø på tyske slagterier. Ulykker og skader bliver ikke registreret, og mange har ikke adgang til en tysk sundhedsforsikring
I Danmark skal alle arbejdsulykker anmeldes og registreres. I Tyskland ved ingen, hvor mange ulykker der sker på landets slagterier. Det skyldes, at op mod 75 procent af alle slagteriarbejdere i Tyskland arbejder som løstansatte vikarer, såkaldte kolonnearbejdere.
Bliver de udsat for en arbejdsulykke bliver den ikke registreret. Det fortæller den tyske fødevarefagforening NGG.
- Vi ved reelt ikke, hvordan arbejdsmiljøet er for de mange tusinde udstationerede kolonnearbejdere, der arbejder i branchen. Ulykker blandt de fastansatte slagteriarbejdere registreres, men det meget sjældent for de østeuropæiske kolonnearbejdere, siger Jonas Bohl fra NGG.
De østeuropæiske kolonnearbejdere føler sig uretfærdigt behandlet.
- I Tyskland bliver hver enkelt gris, ko, kylling eller lam talt. Men der er ingen statistikker over de kolonnearbejdere, der er hyret af underleverandører. Det er ikke humant, siger Pavalache, en 35-årig rumænsk slagteriarbejder til Financial Times.
Arbejdsdage på op mod 18 timer i en kold slagtehal til en timeløn på ned til 20 kroner i timen er virkeligheden for mange tusinde østarbejdere i Tyskland.
»Er vi ikke mennesker?«
- I starten fik jeg det indtryk, at vi slet ikke var mennesker, men bare varer som virksomheden kunne udnytte og smide ud efter brug, siger Pavalache.
Hvor mange, der arbejder lige som Pavalache, er usikkert. NNG fortæller, at hverken de eller myndighederne reelt ved, hvor mange der faktisk arbejder i den tyske slagteribranche.
Ligesom med ulykker, findes der ingen statistik på brugen af kolonnearbejdere i den tyske kødindustri.
Men vurderingen er, at det er omkring tre ud af fire slagteriarbejdere, der kommer fra udlandet til Tyskland for at arbejde som kolonnearbejdere.
Virksomheder sparer penge på elendigt arbejdsmiljø
De tyske arbejdsgivere bliver i forvejen mødt af lavere krav, når det gælder arbejdsulykker, end danske arbejdsgivere. Den tyske arbejdsmiljølov kræver, at ulykker der giver mere end tre dages sygefravær, bliver registreret hos myndighederne. I Danmark skal der kun en dags sygdom til, før ulykken skal registreres.
På mange danske virksomheder vælger man at registrere alle ulykker, uanset om der har været sygedage involveret.
Når tyske slagterier ikke registrerer kolonnearbejdernes ulykker, og kun registrerer alvorlige ulykker for de fastansatte, sparer arbejdsgiverne mange penge på arbejdsmiljø og sikkerhed.
Det stiller de danske virksomheder i en dårligere konkurrence-situation.
- I Danmark prioriterer vi medarbejdernes sikkerhed. Det koster penge, men vi kan ikke være andet bekendt. Når tyske virksomheder kan slippe af sted med så ringe vilkår, er det både urimeligt overfor de stakkels østarbejdere i Tyskland, men også for de danske virksomheder, der bruger mange ressourcer på at sikre et godt arbejdsmiljø, siger Ole Wehlast, forbundsformand for Fødevareforbundet NNF.
EU skal garantere sikkert arbejde
EU kan ikke se stiltiende til, når arbejdsmiljøet bliver så groft nedprioriteret som i den tyske kødindustri.
Derfor foreslår den danske europaparlamentariker Christel Schaldemose (S), at der oprettes et europæisk rejsehold, der kan rykke ud på tværs af Europa og undersøge brancher med ringe arbejdsvilkår.
- Sikkerheden skal være i top, uanset hvor i Europa du arbejder. Man skal ikke kunne spare billige penge, ved at sløse med de ansattes sikkerhed eller skjule arbejdsulykker, siger Christel Schaldemose.
Hun har derfor spurgt EU-Kommissionen om arbejdsforholdene på de tyske slagterier er i strid med EU-reglerne.
Fra 1. juli bliver der indført en mindsteløn i Tyskland, så alle slagteriarbejdere skal have mindst 58 kroner i timen.