Foto af "Færre svin giver færre arbejdspladser" siger Ole Wehlast, forbundsformand i Fødevareforbundet NNF
Nyhed

Regeringen afviser flere tusind arbejdspladser

Forslaget om at øge antallet af svin pr. hektar jord fra 1,4 til 1,7 kom ikke med i regeringens aftale med Venstre om en ny vækstplan. Beklageligt, mener Fødevareforbundet NNF
Ole Wehlast forbundsformand
Ole Wehlast forbundsformand

Forslaget om at øge antallet af svin pr. hektar jord fra 1,4 til 1,7 kom ikke med i regeringens aftale med Venstre om en ny vækstplan. Beklageligt, mener Fødevareforbundet NNF

Tirsdag aften præsentererede regeringen den nye vækstplan, som de er blevet enige med Venstre om. Kort inden forhandlingerne gik i gang søndag aften, fremsatte Venstre et forslag om at øge antallet af slagtesvin pr. hektar jord fra 1,4 til 1,7.

Forslaget blev præsenteret sammen med Fødevareforbundet NNF og Landbrug & Fødevarer, der allerede sidste efterår var i vælten med et lignende forslag.

Men da finansminister Bjarne Corydon (S) fremlagde resultatet af forhandlingerne med Venstre, var forslaget ikke med:

- Det er jeg selvfølgelig ærgerlig over. Beregninger fra AE-Rådet viser, at det kunne have skabet optil 2.600 nye arbejdspladser, og det ville virkelig være noget, der battede for vores medlemmer, siger forbundsformand i Fødevareforbundet NNF Ole Wehlast.

Fortsat pres

Fødevareforbundet NNF har dog ikke tænkt sig at opgive, at få ændret reglerne for antallet af slagtesvin pr. hektar. 

- Jeg mener, at den ændring af reglerne, som vi har præsenteret for regeringen, ligger i direkte forlængelse af de rigtig gode tiltag regeringen allerede har sat i værk i forbindelse med Vækstplan for Fødevarer. Derfor har vi heller ikke tænkt os at opgive den her sag, forklarer Ole Wehlast.

Han understreger, at mens tiltagene i Vækstplan for Fødevarer primært retter sig mod bedre mulighed for finansiering og mindre bureaukrati, så løser de ikke den helt store udfordring, som de danske svineslagterier står overfor; nemlig manglen på slagtesvin.

- Vores medlemmer, der arbejder ude på slagterierne, kan jo se, at der kommer færre og færre svin år for år. Og færre svin giver færre arbejdspladser. Jeg er derfor fortsat meget optaget af at sikre, at regeringen - og oppositionen - holder fast i de gode toner om at skabe vækst og arbejdspladser i Danmark, også ude på slagterierne. Og det kræver altså flere slagtesvin, fastslår Ole Wehlast.