Foto af Ole Wehlast og Thomas Hansen var fuldstændig enige - slagteriarbejderne i Danmark fordi deres løn
Nyhed

»Det kan ikke nytte noget vi er de flinke fyre i Danmark«

Danske slagteriarbejdere bliver presset af forholdene syd for grænsen. Det var der enighed om til Folkemødet på Bornholm

Danske slagteriarbejdere bliver presset af forholdene syd for grænsen. Det var der enighed om til Folkemødet på Bornholm

- Man har medarbejdere til 50 kroner i timen eller mindre. Det skal foregå på lige vilkår og det gør det ikke i dag.

Så klar var meldingen til en start fra forbundsformand Ole Wehlast, da han var i debat med tillidsrepræsentanten fra Danish Crowns slagteri på Bornholm Thomas Hansen og medlem af Folketinget Jacob Lund (S) på Folkemødet i Allinge på Bornholm.

Temaet var presset fra det tyske arbejdsmarked - særligt på slagterierne i Danmark.

Enigheden de tre imellem var tydelig.

- Vi bliver hele tiden sammenlignet med de tyske slagteriarbejdere og deres løn. Og vi har rimelig høje gennemsnitslønninger, men vi er alle pengene værd. Vi er effektive og leverer kvalitet, lød det fra Thomas Hansen, der slog fast:

- Vi skal holde den høje løn, så vi kan holde den høje effektivitet og levere de gode produkter.

Presset fra Tyskland er en blindgyde lød det også:

- De har så lave lønninger at de har en meget lav handlekraft. Det er ikke godt for velfærden, sagde Jacob Lund.

At stå fast overfor presset fra Tyskland var der enighed om. Ikke kun blandt de tre debattører, men også fra publikum. Men hvordan kan der blive dæmmet op, så de danske slagteriarbejdere ikke konstant bliver truet på lønnen?

Vi skal gå gennem EU lød det fra alle sider.

- Det kan ikke nytte vi er de flinke fyre i Danmark, mens de fifler i Tyskland - så er det ikke på lige vilkår, sagde Ole Wehlast, og forklarede at rammebetingelserne for danske slagterier er under pres. Ikke mindst på grund af overimplementering af EU-lovgivning.