Foto af Arla investerer i både nuværende og ny produktion i Danmark. Her produktionen fra Korsvej Mejeri.
Nyhed

Arla investerer i dansk produktion

Arla skruer op for investeringerne. Mejerigigantens bestyrelse har netop sagt god for investeringer for 2,2 milliarder. Fødevareforbundet NNF roser Arla for at have fokus på investeringer i Danmark

Arla skruer op for investeringerne. Mejerigigantens bestyrelse har netop sagt god for investeringer for 2,2 milliarder. Fødevareforbundet NNF roser Arla for at have fokus på investeringer i Danmark

Mere end én milliard. Så meget vil Arla investere i Danmark i 2014. Det skriver branchesiden food-supply.dk.

Forbundssekretær i Fødevareforbundet NNF, Poul Erik Faarkrog er positiv overfor Arlas investeringsplan.

- Det er godt at der investeres i Danmark og danske arbejdspladser. Arla kan se at de veluddannede medarbejdere er værd at investere i, og det kan jeg kun kvittere for.

Investeringerne går både til nuværende produktion, såvel som etablering af nye mejerier. Samtidig er fokus på eksport til vækstmarkeder og at gøre produktionen grønnere.0

- Arla er godt rustet til at indtage de nye vækstmarkeder. De har været forudseende og investeret i ny teknologi. Her er det også afgørende at vi fortsat har fokus på uddannelse og opkvalificering, så den nye teknologi kan betjenes, siger Poul Erik Faarkrog.

I 2015 bortfalder EU's mælkekvoter. Mælkekvoterne sikrede stabile priser på mælken. I det lys mener Poul Erik Faarkrog at Arlas investeringer i Danmark er et vigtigt signal.

- Det viser, at Danmark er afgørende for Arlas fremtid. Mere mælk vil forhåbentlig sikre de nuværende arbejdspladser i Danmark. Og på den lange bane kan det sikre flere danske arbejdspladser.