Hos Guldbageren i Esbjerg er det bagersvendene, der tager stilling til, om en ung er egnet til at få en læreplads i bageriet
Hos Guldbageren på Nørregade i Esbjerg er det bagersvendene, der tager stilling til, om en ung er egnet til at komme i lære.
- Nogle har bagerfaget i sig. Vi kan mærke det allerede den første dag, de er her i praktik. Og andre skal hellere finde et andet erhverv. De kan sikkert godt lære det, men vil aldrig blive glad for faget, siger bagersvend Christian Jørgensen, der er med til at udvælge de unge, som kommer i lære hos Guldbageren i Esbjerg.
Når det er bagersvendene, der står for denne udvælgelse, skyldes det, at bagermester Michael Normann Mikkelsen ønsker at uddelegere som meget ansvar, som muligt i bageriet. Han startede selv som fejedreng, da han var 15 og blev senere udlært i bageriet, som han og hustruen, Henriette, senere overtog.
I dag er Michel Normann Mikkelsen kædekoordinator i Guldbageren A/S og det betyder, at han ofte er væk fra det daglige arbejde i bageriet.
Gode medarbejdere er alfa og omega
- Så er det alfa og omega, at man har gode medarbejdere, der påtager sig et ansvar.
Michael Normann Mikkelsen siger, at en af hans vigtigste opgaver, som kædekoordinator, er at skabe begejstring hos medlemmerne af Guldbageren.
- Der er lukket mange bagerforretninger de senere år. Guldbageren er også ramt. Konkurrencen har simpelthen været for hård. Derfor er det utrolig vigtigt, at der bliver pustet en masse optimisme ind i branchen. Det gør vi hos Guldbageren på flere måder, blandt gennem kampagner og masser af direkte støtte, bl.a. når der skal lanceres nye brødtyper og kager.
- Men, siger Michael Normann Mikkelsen, alle disse tiltag kan ikke lade sig gøre, hvis de ansatte ikke er aktivt med. De skal kunne se det sjove i at arbejde med nye brødtyper og være stolte, når Guldbageren går ind i et socialt arrangement.
- Vores seneste tiltag i den retning er et samarbejde med Dansk Flygtningehjælp. Her til jul lancerer vi Årets Julekage til 49 kr. For hver solgt kage doneres fem kroner til Dansk Flygtningehjælp.
Afdelingsformand Peder Pedersen, Fødevareforbundet NNF Sydjylland, siger, at de ansatte er glade for det ansvar, de har og bakker op om nye tiltag.
Dialogen er utrolig vigtig
- De lærer ikke blot rutinerne i bageriet at kende, men får også nogle redskaber, som de senere kan bruge i deres karriere. I Fødevareforbundet NNF har vi vores forcer, og bakker selvfølgelig op, når der er tiltag, som gavner vores medlemmer, siger han.
- Derfor er den bredere dialog mellem fagforeningen og arbejdsgiveren utrolig vigtig. For, siger Peder Pedersen, vi arbejder jo på mange fronter mod fælles mål. Et økonomisk sundt bageri betyder jo arbejdspladser til glæde både for alle.
Når snakken falder på lærlinge mener Peder Pedersen, at diskussionen er løbet af sporet.
- Mange unge klager over, at de ikke kan få en læreplads og bagermestrene får skylden, fordi de ikke tager nok unge ind. Den egentlige grund er, at der er blevet langt færre bagerier og dermed færre lærepladser. Procentvis mener jeg, at der kommer lige så mange unge i lære i dag, som tidligere.
Michael Normann Mikkelsen siger, at der selvfølgelig er bagermestrene, der ikke ønsker at ansætte lærlinge.
Arbejdstiderne forskrækker
- Jeg tror, det kan skyldes, at de har haft for mange uheldige episoder med de unge, der har svært ved at tilpasse sig arbejdet i et bageri. Det er nok mest arbejdstiderne, der forskrækker de unge, men også, at de ikke kommer direkte ind i en verden, som de kun kender fra fjernsynet. Rigtig mange er påvirket af Blomsterberg-effekten og har en opfattelse af, at det at være bager, drejer sig om at dekorere kager og pusle om hver enkelt lille ting.
- Men virkeligheden er jo meget, meget anderledes. Vil man være bager skal man lære håndværket helt fra grunden. Og det sker jo ofte om natten eller weekenden, hvor kammeraterne har fri, siger han.
Peder Pedersen siger, at fagforeningen må tage sin del af ansvaret.
- På erhvervsskolerne får eleverne en grundig indføring i bagerfaget. Her er vi med til at sætte standarderne sammen med arbejdsgiverne. Men vi kan altså ikke tage højde for, at der er unge, der har svært ved at se virkeligheden i øjnene den dag, de ikke længere har mors skørter at hænge i.