Min side
Slagteriarbejdere venter med at anmelde arbejdsbetingede lidelser til de har fået fyresedlen
Arbejdsskadekonsulent Claus Gaarde, Fødevareforbundet NNF, oplever et boom af anmeldelser af arbejdsbetingede lidelser, når et slagteri lukker og de ansatte har fået deres opsigelser.
- Det er en tendens, vi ser, hver gang et slagteri lukker: så henvender mange medlemmer sig, fordi de måske i årevis har gået med smerter i håndled, albuer, ryg/nakke eller benene, men ikke har anmeldt disse arbejdsbetingede lidelser, men levet på smertestillende medicin.
- Jeg ved ikke, hvorfor de ikke vil anerkende, at de er nedslidte på grund af deres arbejde. Skaderne kommer jo ikke fra den ene dag til den næste. Slagteriarbejderne nedslides over en årrække og for mange bliver smerterne en del af deres arbejdsliv.
- Nogle frygter måske, at de kan blive fyret, hvis der starter en sag op om en arbejdsbetinget lidelse. Men jeg har ikke kendskab til, at det er sket. Derfor må jeg også opfordre slagteriarbejdere, der er i arbejde, om at kontakte deres tillidsrepræsentant eller arbejdsmiljørepræsentant, hvis de føler, at de har ondt og der kan være en arbejdsbetinget lidelse.
- For, siger Claus Gaarde, i sådanne tilfælde drejer det sig jo ikke kun om, at de kan få en erstatning. Det vigtigste er, at nedslidningen stoppes og at de kommer videre med deres liv på en positiv måde.
Meget stor forskel på sagerne
Der er meget stor forskel på de sager, som Claus Gaarde arbejder med.
- Når der er tale om en arbejdsulykke, så kører sagerne ofte "lige efter bogen". I tilfælde, hvor der rekvireres ambulance blandes arbejdstilsynet og politiet normalvist ind i sagen og dermed også arbejdsskadestyrelsen.
- Men, siger Claus Gaarde, jeg er også udsat for, at arbejdsgiverne ikke anmelder mindre skader selv om de har pligt til det. Og det kan få konsekvenser for den ansatte, det er gået ud over. Hvis ikke skaden anmeldes i henhold til loven, bliver en sag meget svær at køre. Argumentet fra arbejdsgiveren kan eksempelvis være, at den ansatte har pådraget sig skaden i sin fritid. Derfor skal man - med hjælp fra tillids- eller arbejdsmiljørepræsentanten - få selv små arbejdsskader anmeldt med det samme.
- Overenskomsterne kræver, at man melder ulykker samme dag for at få fuld løn, mens man er syg.
Claus Gaarde arbejder meget med arbejdsbetingede lidelser, altså nedslidning.
- Når sådanne sager diskuteres mand og mand imellem er det oftest om, hvor meget man har fået i erstatning eller hvorfor man ingen fik. Men selv om man får konstateret en arbejdsbetinget lidelse, er det ikke lig med erstatning. Har man eksempelvis kun været på en arbejdsplads et år eller to, er det meget svært at bevise, at man har pådraget sig en arbejdsbetinget lidelse modsat, hvis man har været på arbejdspladsen i 20 eller 30 år. Men det er alt efter den lidelse, man har fået.
Claus Gaarde siger, at det er utrolig vigtigt, at alt gøres helt rigtigt fra starten, når han starter en sag op.
Man skal være hundrede procent ærlig
- Alle kort skal lægges på bordet og her er det medlemmets ansvar, at det sker. Man skal være hundrede procent ærlig og det kan ikke hjælpe, at man kommer med nye oplysninger, når sagen endelig kører.
- Men, siger Claus Gaarde, det kan være utrolig svært at forstå de breve, man får fra læger, sygehuset, Arbejdsskadestyrelsen og så videre. I stedet for at tro, at man har forstået brevene rigtigt, opfordrer jeg medlemmerne til enten at ringe eller få et møde, så trådene kan bliver reddet ud. Min opgave er at sikre, at det enkelte medlem har forstået teksten.
Ved arbejdsulykker mener Claus Gaarde, at der ofte også er mulighed for at starte en mulig erstatningsansvarssag.
- Mange er ikke klar over denne mulighed og det kan komme til at koste dem mange penge i erstatning. Det kan være ved arbejdsulykker, hvor man er faldet, gledet, kolleger har påført én en skade, hvis man er ramt af ting, der er faldet ned, fået en finger i en maskine eller måske ramt af et køretøj.
- En erstatningsansvarssag har intet med sagen om arbejdslykken at gøre. De kører efter to forskellige lovgivninger. Efter erstatningsansvarsloven kan man få dækket tabt arbejdsfortjeneste og svie og smerte pr. dag. Efter arbejdsskadeloven kan man få dækket varigt mén og erhvervsevnetab, samt eventuelle behandlingsudgifter. Derfor kan det være meget svært for det enkelte medlem at overskue, hvad han eller hun skal gøre. Her er det mit og mine kollegernes arbejde at træde til og hjælpe, siger Claus Gaarde.
