Flere, der er kommet til skade på jobbet, får nu ret i deres mistanke. De har fået for lidt i erstatning. Arbejdsskadestyrelsen har fundet fejl i hver syvende af de sager, som de har genoptaget på grund af kritik
Hvis du har fået en hånd i klemme i en maskine på jobbet og tabt mindst 15 procent af din erhvervsevne, har du ret til erstatning.
Men Arbejdsskadestyrelsen, der skal regne erstatningens størrelse ud, har ikke altid tjek på antallet af nuller på checken.
I ni ud af 64 genoptagne sager om tabt erhvervsevne var beløbet forkert. Det skriver Avisen.dk
Det viser nye tal fra Arbejdsskadestyrelsen, som Avisen.dk har fået aktindsigt i.
Tallene svarer til, at der var fejl i rundt regnet hver syvende sag.
Arbejdsskadestyrelsen har fået besked på at genoptage sagerne efter krads kritik fra Kammeradvokaten.
- Det bekræfter, at der er begået mange fejl. Tallet kan være endnu højere. De tilskadekomne, der ikke har fået ret i deres mistanke, kan jo anke til Ankestyrelsen og få ret, siger Mads Krøger Pramming, der er advokat med speciale i arbejdsskadesager.
I seks af de ni fejlbehandlede sager har den ekstra sagsbehandling betydet, at den tilskadekomnes årsløn er blevet sat op.
Det er vigtigt, fordi det er årslønnen på skadestidspunktet, der bestemmer, hvor stort tabet af erhvervsevne - og dermed det økonomiske plaster på såret - er.
- Hvis din årsløn burde være en tredjedel større, end den er ifølge Arbejdsskadestyrelsen, er du blevet snydt for en tredjedel af din erstatning. Sådan en afgørelse har kolossal betydning for den enkelte. Og den slags fejl har jeg set mange eksempler på, siger advokat Mads Krøger Pramming.
"Ikke lige så dygtige til at finde fejl"
Sagen om Arbejdsskadestyrelsen begyndte for alvor at rulle, efter at en tidligere sagsbehandler kaldte myndigheden for 'en pølsefabrik' i en kronik.
Den skabte så meget debat, at styrelsen selv bad Kammeradvokaten om at lave en undersøgelse.
Undersøgelsen blev offentliggjort i juni.
Konklusionen var en lang kritik af Arbejdsskadestyrelsen, som statens egen advokat baserede på 98 sager om netop tab af erhvervsevne.
Kammeradvokaten slog fast, at 27 sager ikke ville holde i retten. I yderligere 20 sager var sagsbehandlingen så mangelfuld, at de skulle genoptages.
Med andre ord fandt Kammeradvokaten alvorlige fejl i cirka hver anden sag.
I to af de ni fejlbehandlede sager er den tilskadekomnes årsløn blevet sat ned.
Ifølge Fødevareforbundet NNF er det ikke et tilfælde, at Arbejdsskadestyrelsen i de fleste sager - seks mod to - regnede sig frem til en billigere erstatning i første forsøg.
- Selvfølgelig kan der ske fejl, men her ser det ud som om, at der har været en systematik i det. Hvis styrelsen har været i tvivl, så er afgørelsen typisk ikke faldet ud til fordel for den skadelidte, siger Jim Jensen, der er forbundssekretær i forbundet, der blandt andre repræsenterer slagteriarbejdere.
Minister: Meget beklageligt
Efter Kammeradvokatens kritik tog den daværende beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) en række initiativer for at få fejlprocenten ned i Arbejdsskadestyrelsen.
Hun nedsatte blandt andet den taskforce, der lige nu behandler de genoptagne sager.
Styrelsen selv oplyser, at der nu er to sæt øjne på alle afgørelser om tabt erhvervsevne.
Den nuværende beskæftigelsesminister undskylder, at flere tilskadekomne ikke har fået den rigtige erstatning.
- Det er meget beklageligt, når der bliver lavet fejl i arbejdsskadesager, fordi det handler om mennesker og deres forsørgelsesgrundlag. Man skal naturligvis have den erstatning, man har krav på, hvis man kommer til skade på arbejdet, skriver Henrik Dam Kristensen (S) til Avisen.dk.