Beskæftigelsesreform: Sejr for de ledige og ufaglærte

Fødevareforbundet NNF: Ros til regeringens udspil til en beskæftigelsesreform. Uddannelse vil løfte ufaglærte fødevarearbejdere

Regeringen har i dag fremlagt sit forslag til en beskæftigelsesreform. To års uddannelsesorlov til ufaglærte og ledige over 30 år skal erstatte meningsløs aktivering. Resursestærke ledige skal have hjælp af a-kassen i stedet for jobcenteret fra første dag. 

Ifølge Statsministeren er der stor forskel på, om man er fyret slagteriarbejder eller nyuddannet fra universitet, og det skal fremgå af det tilbud man møder.

- Mennesker er forskellige, og derfor skal de også behandles forskelligt, når de møder beskæftigelsessystemet. Vi vil have en beskæftigelsesindsats der først og fremmest handler om den enkelte, siger statsminister Helle Thorning-Schmidt.

Udspillet til en beskæftigelsesreform vækket begejstring hos Fødevareforbundet NNF.

- Udspillet er en kæmpe sejr for de ledige og ufaglærte. Vi kan slippe af med den unødvendige aktivering og i stedet fokusere på at ruste de ufaglærte fødevarearbejdere til fremtidens arbejdsmarked, siger Ole Wehlast, forbundsformand i Fødevareforbundet NNF.

Fødevarebranchen har brug for flere faglærte

Regeringens udspil lægger op til at bruge 500 millioner kroner til at uddanne ledige og ufaglærte. Der skal flyttes flere hundrede millioner kroner fra meningsløs aktivering over i uddannelse til ufaglærte og ledige.

Konkret vil ufaglærte og ledige over 30 år kunne tage to års uddannelsesorlov. Under uddannelsen modtager de op til 80 procent af dagpengesatsen, og så vil det være muligt at låne de resterende 20 procent. Ifølge regeringen vil 16.500 arbejdsløse kunne få gavn af uddannelsesløftet frem til 2020.

- Hvis fødevarebranchen fortsat skal være et førende eksporterhverv, er der brug for uddannelse af fødevarearbejderne. Så det er helt rigtigt, når regeringen fokuserer på mere uddannelse til ufaglærte, siger Ole Wehlast.

A-kassen skaffer ledige hurtigere i job

Bliver beskæftigelsesreformen vedtaget, kommer a-kasserne endnu tættere på de ledige fra første dag.

- A-kasserne er bedre til at skaffe ledige i job, fordi vi kender de ledige og brancherne bedst. Så jeg er glad for, at a-kasserne nu bliver de første der møder de ledige, når de står med en fyreseddel i hånden. Samtidig er jeg glad for at regeringen klar har meldt ud, at beskæftigelsesreformen ikke skal være en spareøvelse der giver plads til skattelettelser, siger Ole Wehlast.

En rundspørge fra Gallup har fornyligt vist, at danskerne tre gange hellere vil til samtale i deres a-kasse de første seks måneder af deres arbejdsløshed end hos jobcenteret.

Udspillet stiler efter, at 3500 flere personer kommer i arbejde frem mod 2020.

Genoptjeningskravet skal med i forhandlinger

Selvom regeringens udspil bliver modtaget positiv, er der alligevel plads til forbedringer. Fødevareforbundet NNF håber, at den endelige beskæftigelsesreform vil forkorte genoptjeningskravet, så det bliver nemmere for ledige at få ret til dagpenge.

Derfor opfordrer Ole Wehlast regeringen til endnu en gang at kigge på genoptjeningskravet, som han mener bør nedsættes fra 52 til 26 uger.