Undervisningsministeren fremlagde onsdag regeringens reform af erhvervsuddannelse; reformen er både fornuftig og tiltrængt, mener Fødevareforbundet NNF
Regeringen har i flere omgange antydet, at erhvervsuddannelserne trænger til et kærligt eftersyn. Og onsdag den 2. oktober fremlagde undervisningsminister Christine Antorini regeringens bud på en reform af hele erhvervsuddannelsesområdet.
- Erhvervsuddannelserne har været underprioritet til fordel for de boglige uddannelser alt for længe, så det er på høje tid, at der bliver gjort et aktivt stykke arbejde for at forbedre det råmateriale, Danmark trods alt også lever af, mener forbundsformand Ole Wehlast.
Selve reformen er selvsagt et digert værk, men helt overordnet er der nogle overordnede ændringer:
Adgangskrav
I dag kan alle komme ind på en erhvervsuddannelse efter 9. kl.
eller 10. kl. - uanset, hvordan de har klaret sig til den
afsluttende prøve. Fremadrettet skal man have bestået dansk og
matematik med karakteren 02, for at kunne starte på erhvervsskolen.
Det gælder dog ikke unge, der allerede på forhånd har sikret sig en
praktiskplads. Kan man ikke fremvise et eksamensbevis med 2 i
gennemsnit, vil man få mulighed for at komme ind på
uddannelserne alligevel - men det kræver, at man består en
optagelsesprøve.
Flere timer
I dag varer et grundforløb på en erhvervsuddannelse typisk mellem
10-20 uger. I reformen forhøjes det tal til et 30 uger langt
grundforløb for unge, der kommer direkte fra 9. eller 10. kl. Efter
de 30 uger skal man beslutte hvilken af de 109 erhvervsuddannelser
man ønsker fortsætte med. Det specialiserede forløb varer 10 uger.
Det betyder altså, at erhvervsuddannelserne bliver forlænget med
optil 30 uger.
Forskel på ung og ældre
Fremadrettet skal erhvervsskolerne "arve" nogle af de fordele ved
de boglige uddannelser, der måske har betydning for om unge vælger
en boglig ungdomsuddannelse eller en faglig. Derfor
planlægger at lave to forskellige uddannelser; en for dem under 25
år og en for dem, der er over 25 år. Hensigten er dels at skabe et
stærkere ungdomsuddannelsesmiljø for de unge, og dels at gøre det
nemmere og hurtigere for voksne ufaglærte at få en faglært
uddannelse.
Voksne med relevant erhvervserfaring, eller anden uddannelse, kan få merit, hvorved uddannelsesforløbet bliver forkortet.
Vigtigt med indflydelse
Ole Wehlast er positiv overfor reformen, men han understreger
samtidig, at det er vigtigt, at de faglige udvalg nu får mulighed
for at komme med deres indspark til reformen:
- Den måde uddannelserne er skruet sammen på, er jo meget afgørende for, hvor stor værdi de faglærte medarbejdere har ude på arbejdsmarkedet. Derfor er det vigtigt, at de relevante udvalg nu kommer på banen, og kan være med til at sikre, at de gode intentioner i reformen ikke forsvinder i bureaukrati og skrivebordstænkning, siger Ole Wehlast.
Men før man kommer så langt, skal reformen behandles og vedtages af Folketinget. Hvornår det sker, er endnu uvist.
