Nyhed

Arbejdet er normaliseret

Medarbejderne på Danish Crowns slagterier i Blans, Horsens og Sæby har her til morgen besluttet at genoptage arbejdet

Situationen er i dag normaliseret på tre af de slagterier, der har været ramt af arbejdsnedlæggelser de sidste to dage.

Tillidsrepræsentanterne mødtes tirsdag eftermiddag med Danish Crowns ledelse, og det er på baggrund af dette møde, at arbejdet nu er normaliseret.

Arbejdsnedlæggelserne startede mandag morgen i Blans, hvor medarbejderne på kambåndet nedlagde arbejdet i protest mod et nyt akkordprincip. I løbet af mandagen fik de følgeskab af resten af medarbejderne på slagteriet, samt medarbejderne på kambåndene på slagterierne i Horsens og Sæby.

Der er fortsat arbejdsnedlæggelser på Danish Crowns slagteri i Fåborg, men det skyldes ikke samme sag som de øvrige steder.

Læs tidligere artikler om arbejdsnedlæggelserne:

Tillidsrepræsentanter tilbyder en hjælpende hånd (den 5. marts 2013)

Arbejdsnedlæggelser hos Danish Crownigen i dag(den 5. marts 2013)

Medarbejdere på DC Blans har nedlagt arbejdet(den 4. marts 2013)