Foto af Afdelingsformand Paul Fruergaard Sørensen og tillidsrepræsentant Lykke Andersen er enige om, at det er godt, at mange sæsonarbejdere nu bliver fastansat.
Nyhed

Sæsonarbejdere ansat tidligere

Højsæsonen på Odense Marcipan begyndte allerede før sommerferien mod normalt i augus.

Højsæsonen på Odense Marcipan begyndte allerede før sommerferien mod normalt i augus.

Højsæsonen på Odense Marcipan begyndte tidligt i år. Normalt sætter presset ind i august, men i år blev de første sæsonarbejdere ansat allerede før sommerferien.

- Vi har generelt meget travlt blandt andet, fordi salget til detail er steget meget. Mange supermarkeder ønsker at have det meste af vores sortiment hele året. Tendensen er, at folk ikke kun bruger marcipan til jul, men hele året. Og det skaber selvfølgelig travlhed, siger tillidsrepræsentant Lykke Andersen, der arbejder i pakkeriet på Odense Marcipan.

Gengangere

Der er omkring 75 fastansatte i produktionen, og i højsæsonen ansættes der yderligere omkring et halvt hundrede.

- Mange af sæsonarbejderne er gengangere, som kender rutinerne på fabrikken. Men vi siger også hvert år velkommen til en del nye kolleger. Blandt andet har vi en del unge, som gerne vil have lidt erhvervserfaring og tjene nogle penge, inden de skal videre i deres arbejdsliv, fortæller Lykke Andersen, der i 1986 blev ansat i et kortere sæsonarbejde.

- Men jeg blev heldigvis fastansat, og det har været spændende at være med i den voldsomme udvikling Odense

Marcipan har været i og som fortsat foregår.

Lykke Andersen siger, at tillidsfolkene og de ansatte har et meget fint samarbejde med ledelsen.

Lillebaeltfyn Odense Marcipan 5798

Chefkonditor Peter Kofoed er manden, der er med til at skabe nye produkter på Odense Marcipan.

Tages med på råd

- Der sker ikke ændringer i produktionen, uden vi bliver taget med på råd. Jeg føler, at vores meninger og holdninger er meget vigtige for ledelsen. Det gør det både sjovt og spændende at arbejde her.

På Odense Marcipan arbejder man normalt i toholdsskift, men i nogle uger er man oppe på tre hold.

- Tiden op til jul er højsæson. Der er kunder, der kommer med ordrer et år i forvejen. Derfor kan vi også tidligt øge produktionen.

For nogle måneder siden opstod der brand i en silo og det kunne have haft katastrofale følger.

- Men heldigvis blev skaderne begrænsede og det gik ikke ud over produktionen, siger Lykke Andersen.