Foto af Forbundsformand Ole Wehlast opfordrer alle fødevareindustriens parter til at gå sammen og omsætte vækstplanens gode intentioner til konkrete handlinger
Nyhed

Historisk løft til fødevareindustrien

Regeringens Vækstplan for fødevare har fået en varm modtagelse hele vejen rundt. Nu skal planernes intentioner føres ud livet, og det kræver samarbejde, mener Fødevareforbundet NNF
GENREBILLEDE Ole Wehlast på talerstol
GENREBILLEDE Ole Wehlast på talerstol

Regeringens Vækstplan for fødevare har fået en varm modtagelse hele vejen rundt. Nu skal planernes intentioner føres ud livet, og det kræver samarbejde, mener Fødevareforbundet NNF

Siden erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen sammen med miljøminister Ida Auken og fødevareminister Dan Jørgensen i går præsenterede de 34 punkter, som skal skabe vækst indenfor fødevareindustrien, er roserne regnet ned over forslaget.

Planen tegner også et lyst billede af fremtidens fødevareindustri i Danmark. Men billedet holder kun, hvis de 34 punkter bliver omsat til konkrete tiltag - og den opgave ligger ikke alene på politikenes bord, understreger Ole Wehlast:

- Politikerne har nu leveret varen, og det er så op til erhvervslivet at sikre, at vi når helt i mål. Jeg synes, at alle interesser indenfor fødevareproduktion, fra landbrug over industri til detailhandel, skal gå sammen, så vi i fællesskab kan give regeringen et positivt samspil.

- Med planen har regeringen anvist en ny vej til at fremme erhvervslivet. Ikke med tilskud, men ved at lægge en politik frem, der kan understøtte markedskræfterne på en måde, så både vækst og miljø nyder godt af det. Jeg vil godt give håndslag på, at vi, der repræsenterer de ansatte indenfor fødevareproduktion, vil spille med.

Fra vision til handling

Ole Wehlast peger på tre punkter, som han opfordrer parterne indenfor hele fødevareområdet til at gå sammen om at svare på:

• Hvad er det der skal til fra vores side for at planen bliver en succes?

• Hvad kan vi gøre og hvordan skal planen i nærmere detaljer implementeres?

• Hvordan skaber vi den dialog og forståelse hinandens interesser og for de mange hensyn der skal tages i et forpligtende samarbejde?

Han håber nu, at de øvrige interessenter vil tage opfordringen til sig, så parterne i fællesskab kan sikre, at vækstplanens gode intentioner munder ud det, det hele rent faktisk drejer sig om; nemlig flere jobs.