Giv medarbejderne ret til repræsentation i andelsselskabernes bestyrelser

Medarbejdernes repræsentation i andelsselskaber bør ikke være afhængig af selskabernes gode vilje, mener Fødevareforbundet NNF, som derfor forslår en revidering af selskabsloven.

Af Emilia Maria van Gilse, foto Hung Tien Vu

Selskabsloven lægger rammerne for, hvordan et selskab skal organisere sig. Den siger blandt andet noget om, hvordan medarbejdere skal være repræsenteret i selskabernes bestyrelser.

I dag er andelsselskaber ikke omfattet af selskabsloven, men det er ikke længere i takt med tiden, mener forbundsformand for Fødevareforbundet NNF Ole Wehlast:

-Når denne lovgivning ikke gælder andelsselskaber og andelsforeninger, så betyder det, at medarbejderne i disse selskaber ikke har de rettigheder, som lønmodtagere ansat i andre selskabsformer har, til at vælge repræsentanter til selskabernes bestyrelse. Det er en urimelig forskelsbehandling af medarbejderne, og det er en forskelsbehandling, der ikke er nødvendig, for at bevare andelsorganiseringens fordele.

Selskaberne minder om hinanden
Hvor andelsselskaber tidligere på mange måder adskilte sig fra andre typer selskaber, så har udviklingen betydet, at de forskellige typer af selskaber nu minder om hinanden:

-I de senere år er internationaliseringen og strukturudviklingen i de store fødevarevirksomheder forløbet hastigt. De store andelsorganiserede virksomheder indgår i fusioner og ruster sig til den stigende internationale konkurrence og til de markedsmuligheder der er til stede.

Ole Wehlast slår fast, at det på mange måder er en positiv udvikling, fordi konkurrencedygtige virksomheder er den bedste garanti for, at der også fremover er beskæftigelse til forbundets medlemmer.

Men det betyder også, at det efterhånden er aktuelt, at se på, om dele af selskabsloven skal bringes til at omfatte andelsselskaber og andelsforeninger. Og lige nu går politikerne og overvejer om den to år gamle selskabslov skal revideres.

Gode elever i klassen
Ole Wehlast forklarer, at mange andelsselskaber allerede har - af frivillighedens vej – valgt at give plads til medarbejderrepræsentanter i deres bestyrelser:

-Man har i flere af de store andelsselskaber kunnet finde modeller, der er skræddersyet til de enkelte selskabers behov. Og det er egentlig en rigtig god model. Men det er en repræsentation, der bygger på virksomhedernes gode vilje, og på frivillige aftaler. Den bygger ikke på rettigheder for medarbejderne. Det er utilfredsstillende, at medindflydelsen ikke bygger på en rettighed. Det betyder, at selskaberne til enhver tid kan fjerne medarbejderne fra bestyrelsen.

Han understreger, at det bør ske på den måde, at lovens regler skal vige for aftaler, som selskabet og deres ansatte er enige om. På den måde kan man bevare de modeller, der gennem årene har vist sig at være velfungerende, og man har stadig muligheden for at skræddersy formen for de ansattes repræsentation, så den afspejler den enkelte virksomheds behov. Men samtidig sikrer det, at medarbejderne har de samme rettigheder i andelsselskaber og andelsforeninger som medarbejderne i andre selskabsformer har.

-Der hvor frivilligheden har fungeret kan den fortsætte, men der, hvor det ikke fungerer, vil det give medarbejderne samme rettigheder, som andre har, fastslår Ole Wehlast.