Nyhed

Fælles ansvar for ordentlig arbejdsforhold i Europa

Kampen mod social dumping og en styrkelse af fagbevægelsen i Europa er på dagsorden i dag i Bruxelles.

Kampen mod social dumping og en styrkelse af fagbevægelsen i Europa er på dagsorden i dag i Bruxelles.

Af Emilia Maria van Gilse

Sektorenfor fødevarer,drikkevarer ogtobak (FDT) i EFFAT, holdt sin årlige generalforsamling i Bruxelles den 29. november 2012. FDT repræsenterer cirka 1.500.000 lønmodtagere i Europa.

Forbundsformand Ole Wehlast, der er præsident for FDT, slog i sin velkomsttale fast, at behovet for sammenhold og samarbejde på tværs af grænserne er større end nogensinde:

- Vi står i en alvorlig situation. Globaliseringen og den økonomiske krise er alvorlige udfordringer. Det er udfordringer, som vi ikke kan klare nationalt. Derfor er det helt nødvendigt, at vi har vores europæiske samarbejde, fastslår Ole Wehlast.

Styrkelse af fagbevægelsen
Nogle af de problemstillinger, FDT skal arbejde med, er sager, der ikke kun spiller en stor rolle i Danmark, men også i de andre europæiske lande:

- Jeg føler mig overbevist om, at social dumping og styrkelse af fagbevægelsen i Europa bliver vigtige fokuspunkter i det kommende år. Løn, arbejdsvilkår, erfaringsudveksling og selvfølgelig ligestilling er som altid vigtige områder vi skal arbejde med.

Social dialog
Et fornuftigt europæisk arbejdsmarked i fødevarebranchen, kan ikke kun sikres af lønmodtagersiden. Arbejdsgiverne bærer i allerhøjeste grad også et ansvar.

Fredag den 30. november mødes repræsentanter fra fagforeningerne med repræsentanter fra arbejdsgiverne til et plenarmøde. Det er første gang de to parter mødes til social dialog:

- Jeg er glad for, at det endelig er lykkedes at skabe og få anerkendt en rigtig social dialog indenfor fødevareområdet. Jeg er overbevist om, at vi kan sætte uenigheder til side og arbejde med de ting, som vi er fælles om sammen med arbejdsgiverne. Det er ikke det samme som, at vi har opgivet kampen. Der er stadig masser af områder, hvor vi har modstridende interesser, men vi kan skille områderne fra hinanden og arbejde sammen når det er til gavn for begge parter.