Min side
Af Emilia Maria van Gilse
I forlængelse generalforsamlingen i sammenslutningen af de europæiske fagforeninger indenfor fødevarebranchen, mødtes de europæiske fødevarefagforeningerfredag den 30. november med repræsentanter for arbejdsgiverne til et såkaldt plenarmøde om social dialog.
På mødet gjorde Fødevareforbundet NNF sig til talsmand for, at de nationale forskellige i skatter og afgifter på fødevarer skal debatteres på europæisk-niveau. Forskellene betyder nemlig, at der opstår en uhensigtsmæssig konkurrence mellem landene:
- Jeg er overbevist om, at netop beskatning af fødevarer er et område, hvor vi har fælles interesser med arbejdsgiverne. Ingen af os kan acceptere, at produktionen og beskæftigelsen forringes, fordi politikerne pålægger skatter og afgifter, som ikke har nogen saglig begrundelse - od over at skulle skaffe penge til de offentlige kasser, mener forbundsformand Ole Wehlast.
Fælles krav til skatter og afgifter
Han slog dog samtidig fast, at løsningen ikke er at afvise brugen af skatter og afgifter, i stedet skal lønmodtagerorganisationerne og arbejdsgiverne stille krav til de skatter og afgifter, der pålægges fødevareproducenter og forbrugere:
Han slog dog samtidig fast, at løsningen ikke er at afvise brugen af skatter og afgifter, i stedet skal lønmodtagerorganisationerne og arbejdsgiverne stille krav til de skatter og afgifter, der pålægges fødevareproducenter og forbrugere:
- Det er afgørende, at afgifterne ikke er regressive. Lighed er en grundlæggende værdi, og derfor må afgifterne ikke forøge uligheden. Samtidig må de ikke være forvridende; det vil sige, at de må medvirke til, at producenterne blot flytter produktionen rundt i Europa til lande med lavere afgifter.
Derfor mener jeg, at afgifter skal indføres på EU-plan. Og så skal afgifterne være u-bureaukratiske!
Ole Wehlast slår desuden fast, at hele sagen omkring de danske sukker- og fedtafgifter er udtryk for, at producenter og medarbejdere har en fælles interesse i, at der ikke indføres meningsløse afgifter.
