Nyhed

OK 2012 Tryghed frem for alt

For de 59 medlemmer af Fødevareforbundet NNF, der arbejder på Tulip i Faaborg er mere tryghed i ansættelsen det vigtigste krav til OK 2012

For de 59 medlemmer af Fødevareforbundet NNF, der arbejder på Tulip i Faaborg er mere tryghed i ansættelsen det vigtigste krav til OK 2012

Af Emilia Maria van Gilse

-Vi har været vant til at få at vide i gennem mange år, at vores virksomhed lige så godt kunne ligge i Tyskland eller Polen. Derfor betyder øget tryghed rigtig meget for os.

Det forklarer tillidsrepræsentant på Tulip I Faaborg Marianne Kjærulf.

I kantinen – som medarbejderne i Tulip deler med medarbejderne på DC Faaborg – bliver der snakket OK 2012. Mens medarbejderne på de to virksomheder spiser deres madpakker, får de selskab af Fødevareforbundet NNFs OK-forhandlere.

Og de gennemgående ord er tryghed, tryghed og atter tryghed.

En væsentlig del af tryghed er muligheden for efter- og videreuddannelse, men medarbejderne på Tulip i Faaborg vil hellere have længere opsigelsesvarsler:

-Ud af de 59 medlemmer, er 33 af dem over 50 år, og kun en enkelt er under 30. De ældre medarbejdere vil langt hellere have en øget tryghed i ansættelsen frem for mere uddannelse, siger Marianne Kjærulf.

Flere af de medarbejdere, som forhandlerne har talt med ved frokostbordene, peger på endnu et OK-krav: Mere i løn.

Men det bliver sagt med et smil på læben, for de ved godt, at krisen stadig kradser, og pengene ligger løst i arbejdsgivernes lommer.

Følg med i OK-bussens tur rundt i landet på facebook.dk/nnf.dk. Næste stop er Macbaren Tobacco i Svendborg