Min side
Af Poul Damgård
EFFAT, den europæiske faglige internationale sammenslutning for fagforeninger inden for fødevarer, landbrug og turisme, har opstillet 10 bud mod social dumping. Og det er et rigtig godt skridt, fremhæver forbundsformand Ole Wehlast.
Da han for to år siden blev valgt til præsident for fødevaredelen af EFFAT, var det med det erklærede mål at bekæmpe social dumping.
-Selv om vilkårene og udfordringerne er forskellige rundt om i Europa, så har vi grundlæggende en fælles interesse i at bekæmpe de mange negative virkninger af den sociale dumping. Det er en stor faglig og politisk udfordring for både fagbevægelse, regeringer og EU, siger formanden for Fødevareforbundet NNF
EFFAT-styrelsens 10 bud – eller nøgleprincipper - mod social dumping, og de usikre job, det medfører, ser i kort form således ud:
1.Lige løn og vilkår skal gælde for lige arbejde, uanset ansættelseskontrakt, oprindelsesland, nationalitet eller den ansattes køn.
2.Det er arbejdsstedet, der tæller – ikke, hvor du kommer fra. Dette Værtslandsprincip skal gennemføres i hele EU. Alle ansatte skal være berettigede til at nyde godt af rettigheder og sociale vilkår i det land, hvor de arbejder.
3.Alle europæiske lande skal have minimumsløn, der dækker alle; enten forhandlet af arbejdsmarkedets parter eller via lovgivning.
4.Ansættelsesforhold skal forenkles. De usikre job fremmes af fragmenterede og komplicerede regler for ansættelsesforhold i EU. Vi behøver klare, simple og fair regler på EU-plan.
5.Ansatte i usikre job skal overføres til permanente job. Der skal være mekanismer til at gøre usikre job til permanente stillinger og til at nedbryde de barrierer, som udelukker ansatte i usikre job fra ”førsterangs-arbejdsstyrken”.
6.Alle arbejdsgivere har en grundlæggende pligt til konstruktivt at tage del i overenskomstforhandlinger med fagforeninger. Regeringer skal støtte dette med tiltag, som omfatter opgradering af arbejdsmarkedets parter og social dialog, og de skal sørge for, at overenskomster Lige løn og vilkår skal gælde for lige arbejde, uanset ansættelseskontrakt, oprindelsesland, nationalitet eller den ansattes køn.
7.Investering i en stærk offentlig ansættelsesservice er afgørende. Det offentlige i hvert medlemsland skal sikre fornøden overvågning af lønmodtageres bevægelighed i Europa og arbejde for at sikre overensstemmelse med arbejdsmarkeds- og social lovgivning, der bekæmper unfair og illegal praksis. Private ansættelsesbureauer egner sig ikke til dette.
8.En effektiv regulering af vikarbureauer er nødvendig. Bureauer, der anviser midlertidig arbejdskraft, skal tvinges til at overholde anstændige minimums-standarder. Implementering af EU’s vikarbureau-direktiv skal nøje overvåges og suppleres med sort-/hvidlistnings-mekanismer og klare, effektive sanktioner, hvis reglerne overtrædes.
9.Arbejdsgivere skal holdes ansvarlige for ansatte hos underleverandører. Virksomheder, som benytter underleverandører, skal sikre anstændige arbejdsvilkår for alle ansatte i deres leveringskæde.
10.Ansatte i usikre job skal organiseres og gives en stemme. Fagforeningerne har en afgørende pligt til at organisere og repræsentere ansatte i usikre job og sikre, at de omfattes af overenskomsterne.
