Nyhed

DK Skills i gang

DK Skills blev torsdag morgen skudt i gang. De 200 deltagere blev sendt i de tre dages konkurrencer til mange rosende ord fra politikere.

DK Skills blev torsdag morgen skudt i gang. De 200 deltagere blev sendt i de tre dages konkurrencer til mange rosende ord fra politikere.

Af Emilia Maria van Gilse

Odense Congress Center summer af aktivitet! Hele onsdagen har deltagerne gjort klar til konkurrencen, og torsdag formiddag blev tre dages konkurrencerskudt i gang. Påafsløres det, hvem der er Danmark bedste elev/lærling indenfor 23 forskellige fag.

Arrangørerne håber, på at omkring 30.000 besøgende – heraf mange folkeskoleelever – vil lægge vejen forbi Odense Congress Center, og naturligvis kigge lidt nærmere på de forskellige fag, men også finde inspiration til selv at gå ud og vælge en erhvervsfaglig uddannelse.

DK Skills blev åbnet ved en åbningsceremoni, hvor blandt andet undervisningsminister Tina Nedergaard gav sin opbakning til deltagerne:

-Danske faglærte er blandt verdens bedste, og det er de faglærte, der får Danmark til at fungere. Jeg kan bare snakke, I kan meget, meget mere!

Også formand for DK Skills Jesper Juul Sørensen gav deltagerne et skulderklap:
-I er rollemodeller for alle de unge, der kommer og skal til at vælge uddannelse. I er det Danmark skal leve af i en globaliseret verden.

Fødevareforbundet NNF er med
Fødevareforbundet NNF er involveret i tre konkurrencer; detailslagtere, konditorer og bagere. Og allerede fra starten var der godt gang i de tre konkurrencer.

Slagter.JPG

Fødevareforbundet NNF har desuden en stand, hvor de besøgende kan svare på spørgsmål som ”Hvad er Fødevareforbundet NNF?” og ”Hvad er mindstelønnen for unge under 18 i Danmark ifølge lovgivning?”.
Især det sidste spørgsmål volder problemer, og de færreste tror på, at den faktisk er 0 kroner. Det giver anledning til en livlig debat om overenskomster og behovet for at være medlem af en fagforening.

Stand.JPG

DK Skills løber frem til på lørdag, hvor vinderne af de 23 konkurrencer kåres. Der er gratis adgang alle tre dage.