Af Pia Rosager
Hvis det lykkes regeringen at afskaffe efterlønnen kan højtuddannede se frem til en arbejdsfri pensionisttilværelse i næsten halvdelen af deres arbejdsliv.
En 61-årig mandlig akademiker kan helt præcis glæde sig over, at slippe for arbejde i 45 procent af sit arbejdsliv, fordi han typisk først kommer på arbejdsmarkedet i en alder af 25 år og samtidig lever længere end lavtuddannede.
For jævnaldrende ufaglærte og faglærte ser det knap så rosenrødt ud. Ufaglærte får kun ret til pensionisttilværelse i 30 procent af deres arbejdsliv, fordi de typisk starter på arbejdsmarkedet som 17-årige og dør tidligere end akademikerne.
20 procent længere otium til højtuddannede
Lars Løkke Rasmussen planlægger med andre ord at begave akademikere - som han selv - med et 20 procent længere otium end nedslidte ufaglærte og faglærte.
Det viser beregninger, som Fødevareforbundet NNFs økonom Mogens Eliasen har lavet på baggrund af en opgørelse over restlevetid for forskellige grupper af danskere fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Hvis efterlønnen afskaffes, vil en potentiel mandlig efterlønsmodtager på 61 år, kun kunne forvente en pensionisttilværelse på 14,5 år. Der kappes nemlig 4 år af hans pensionisttilværelse, når han nu skal blive på arbejdsmarkedet til han kan gå på pension som 65-årig.
Omvendt vil den 61-årige akademiker i beskæftigelse have 22,2- 4 år = 18,2 år som pensionist.
Ufaglærte skal arbejde i 48 år – akademikere kun i 40
Hvis en ufaglært kommer på arbejdsmarkedet som 17-årig og går på folkepension som 65-årig skal han med andre ord være 48 år på arbejdsmarkedet – ofte med hårdt og opslidende fysisk arbejde.
Akademikeren med den videregående uddannelse, der kommer på arbejdsmarkedet som 25-årig og går på pension som 65-årig, nøjes derimod med 40 aktive år på arbejdsmarkedet.
Pensionisttilværelsen vil med andre ord udgøre 14,5/48= 30 % af arbejdslivets længde for en potentiel ufaglært efterlønsmodtager. Men for en mand med videregående uddannelse er den samme andel 18,2/40= 45 % af arbejdslivets længde.
En ufaglært potentiel efterlønsmodtager vil derfor have 48/40 = 20 % længere tid på arbejdsmarkedet og 14,5/18,2=20 % kortere tid som pensionist.
Usolidarisk hetz mod de dårligst uddannede
- Det er dybt usympatisk, at regeringen nu vil presse de dårligst uddannede til at arbejde til de segner, samtidig med at akademikerne gives arbejdsfri i næsten halvdelen af deres arbejdsliv, siger Fødevareforbundet NNFs forbundsformand, Ole Wehlast.
-Regeringens hetz mod de ufaglærte og faglærte, der har brug for efterlønnen efter et langt opslidende arbejdsliv, er dybt usolidarisk og uklædelig for et velfærdssamfund. Vi ved at efterlønnerne typisk har dårligere helbred og kortere levetid end gennemsnittet. Tror regeringen virkelig selv på at arbejdsgiverne står i kø for at ansætte nedslidte i 60’erne, når der i forvejen er 170.000 arbejdsløse og arbejdsgiverne i stigende grad henter lavtlønnede 30-årige i Polen og andre østlande?
Ifølge økonom Mogens Eliasen er regeringens såkaldte Tilbagetrækningsreform derfor heller ikke den rigtige medicin til at sikre tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i fremtiden.
-Mange ufaglærte må forlade arbejdsmarkedet på grund af sygdom allerede før, de når 61 år. Akademikere arbejder set over et helt arbejdsliv faktisk i længere tid, fordi de ikke er udsat for sygdom i samme grad som ufaglærte. Hvis man vil øge arbejdsstyrken, så er den mest intelligente måde at satse på uddannelse og sikre et markant bedre arbejdsmiljø, så skader og nedslidning undgås. Det vil øge arbejdsstyrken og samtidig give flere en mulighed for et godt liv efter arbejdslivet. Det er dem, der i en ung alder må forlade arbejdsmarkedet f.eks. på grund af dårligt arbejdsmiljø, der virkelig nedbringer den samlede arbejdsstyrke, siger Mogens Eliasen.