Nyhed

At være eller ikke at være medlem

Det spørgsmål diskuterede omkring 30 af forbundets tillidsrepræsentanter på et temamøde om organisering

Af Emilia Maria van Gilse

Den tid er slut, hvor medemmerne af sig selv strømmer ind i fagbevægelsens medlemskartoteker.

Det gælder også for Fødevareforbundet NNF, og den situation stiller helt nye krav til tillidsrepræsentanterne ude omkring på landets arbejdspladser. For det er iallerhøjeste grad dem, der skal hjælpe medarbejderne med at forstå, hvorfor et medlemskab af en rigtig fagforening ikke bare er penge ud af vinduet, men derimod den primære garanti for et fornuftigt arbejdsliv.

30 tillidsrepræsentanter havde meldt sig til en temadag, der gerne skulle klæde dem på til at løfte opgave med at organisere nye kolleger.

På temadagen kom deltagerne vidt omkring; fra at forstå fagbevægelsens historie på 4 minutter, til at blive klogere på danske model, og så fik de ikke mindst rig mulighed for at diskutere, hvordan opgaven med at sikre en fortsat organisering kan løses.

Vil du også forstå fagbevægelsens historie på 4 minutter. Klik her (husk lyd)