- Det er i sig selv en meget ubehagelig oplevelse at blive fyret fra sit job. Langt de fleste er jo fuldstændig uden skyld i, at de er blevet ledige. De har klaret deres job godt, men nedskæringer, virksomhedslukninger, finanskrise og lignende gør, at der ikke længere er et arbejde til dem.
Sådan lød det i afdelingsformand Steen Hartmanns beretning til de fremmødte på generalforsamlingen i Fødevareforbundet Midt Vestjylland i aftes. Og formanden fortsatte:
- Det værste er imidlertid, at vi har et system uden tillid og respekt for den enkelte ledige. For mange betyder det stress og depression. For andre er det en hurtig måde at kvæle enhver form for gå-på-mod og selvtillid. Det er i alle tilfælde sådan mange af vores medlemmer opfatter aktiveringssystemet.
200 ledige
Fødevareforbundet NNF Midt Vestjylland har omkring 2800 medlemmer og dækker Ringkøbing-Skjern, Viborg, Skive, Herning, Struer, Lemvig og Holstebro Kommuner. Afdelingen har cirka 200 ledige medlemmer.
Steen Hartmann sagde, at mange ledige, også i brancheområde, kunne komme i arbejde, hvis arbejdsgiverne valgte danske medarbejdere frem for udenlandske. Det vil endda give en meget stor økonomisk samfundsgevinst.
- Hver gang en virksomhed går uden om ledighedskøen og ansætter en ny medarbejder fra udlandet, koster det det offentlige 155.000 kroner om året. Hvis man ansætter en ny medarbejder, som er i en a-kasse, sparer det offentlige den lediges dagpenge på omkring 140.000 kr. om året. Vælger en virksomhed der imod at hyre arbejdskraft fra udlandet, har det offentlige stadig udgifterne til det ledige medlems dagpenge, samt til, at den udenlandske medarbejder får et ligningsfradrag for kost og logi på op til 50.000 kr. om året. Samlet set koster en udenlandsk medarbejder det danske samfund omkring 155.000 kr. om året, mindede Steen Hartmann om.
Usympatisk forslag
Afdelingsformanden betegnede regeringens forslag om afskaffelse af efterlønnen som både usympatisk og urealistisk.
- Usympatisk, fordi det rammer hårdest blandt dem, der har det længste og hårdeste arbejdsliv og derfor har stor risiko for at dø tidligst. Den kritik søges imødegået med et forslag om seniorførtidspension, der skulle betyde, at folk over 60 år får lettere adgang til førtidspension.
- Det forslag mangler enhver form for troværdighed. Det er urimeligt, at mennesker, der hidtil har haft ret til tidligt tilbagetrækning nu skal stå med hatten i hånden og gennem en lang sagsbehandling. Og hvis de faktisk får tilbudt førtidspension, så risikerer de at få en meget lavere ydelse end efterlønnen, fordi deres ægtefælle tjener penge.
- Derfor har vi brug for en ny regering i Danmark, konkluderede Steen Hartmann.
