Nyhed

Overenskomster med COOP skal sammenlignes med Danske Erhverv

I dag kom Arbejdsrettens længe ventede afgørelse på sagen om hvilket sammenligningsgrundlag, der skal bruges ved overenskomster mellem COOP og Fødevareforbundet NNF. Arbejdsretten giver COOP medhold.

I et lille års tid har overenskomstforhandlingerne mellem Fødevareforbundet NNF og COOP ligget stille.
Forud for forhandlingerne sidste år krævede COOP nemlig at få afprøvet, om nye overenskomster skal ske på grundlag af forbundets overenskomster med henholdsvis BKD (Bager- og Konditormestre i Danmark) og DSM (Danske Slagtermestre), som det hidtil har været praksis, eller om de skal ske på grundlag af forbundets overenskomster med Danske Erhverv.

Efter adskillige udsættelser og forsinkelser kom sagen for Arbejdsretten i starten af januar, og i dag kom så rettes afgørelse.

Dommen går imod Fødevareforbundet NNF og slår fast, at sammenligningsgrundlaget for fremtiden skal være Dansk Erhverv.

Forbundssekretær i Fødevareforbundet NNF Flemming Mogensen er skuffet over afgørelsen, men tager den naturligvis til efterretning:

- Vi har allerede aftalt et første forhandlingsmøde med COOP d. 9. marts. Nu handler det om at se fremad og sikre vores medlemmer så gode arbejdsforhold som muligt, sig Flemming Mogensen.

Du kan læse meget mere om sagen i de tidligere artikler Fødevarevareforbundet NNF har skrevet:

Alle gode gange 3( d. 8/1-2010)

COOP-afgørelse udsat igen(d. 12/11-2009)

COOP-ansatte er frustrerede(d. 11/9-2009)

Afklaring mellem Fødevareforbundet NNF og COOP til november (d. 2/9-2009)

OK forhandlinger standet i arbejdsretten (d. 29/5-2009)

Iskolde forhandlinger med COOP (d. 19/5-2009)

OK-forhandlinger med COOP på vej i arbejdsretten (d. 7/5-2009)