Nyhed

OK 2010: Nyt forlis i forligsen

Sammenbrud i forhandlingerne for 1.500 ansatte i supermarkederne.

Ovenpå sammenbruddet i forhandlingerne mellem Fødevareforbundet NNF og DI i går for slagterierne og fødevareindustrien følger endnu et forlis i dag. Forligsmand Asbjørn Jensen har måttet konkludere, at forbundet og Danske Erhverv ikke har kunnet enes om løn- og arbejdsvilkår for ca. 1.500 ansatte i supermarkeder m.v.

Der var for stor afstand mellem parterne. Så også dette område står nu til at blive ”samlet op” i det samlede mæglingsforslag, som LO og DA er gået i gang med at strikke sammen i samspil med forligsmanden.