Min side
Ledelsen hos Danish Crown har i de seneste måneder udsat tillidsrepræsentanterne for et voldsomt pres for konkret lønnedgang.
Hos Danish Crown har man traditionelt et ganske tæt samarbejde med ledelsen, og for ikke at få skyld for at sætte dette samarbejde over styr ved blank afvisning, gik tillidsrepræsentanterne ind i diskussion om udfordringerne – og herunder blandt andet kravet om konkret lønnedgang.
Der er hen over de seneste måneder lavet en stribe tiltag – indenfor overenskomstens rammer – for at forbedre konkurrenceevnen for Danish Crown; men trods dette har den centrale ledelse fortsat har presset på. Så meget, at tillidsrepræsentanterne til sidst måtte meddele, at nu var det slut. – At nu måtte det være op til parternes overenskomstforhandlere at tage over.
Og sådan skal det naturligvis være. Overenskomsten er en normallønsoverenskomst, hvor løndannelsen fastsættes i de centrale forhandlinger mellem Fødevareforbundet NNF og Dansk Industri – den arbejdsgiverorganisation som Slagteriernes Arbejdsgiverforening for nogle år siden indmeldte sig i – og dermed overlod overenskomstkompetencen til!
I mine øjne har det været et skalkeskjul at forsøge at bilde tillidsrepræsentanterne og ikke mindst omverden ind, at lønnedgang vil ændre svineproducenternes adfærd.
Beregninger foretaget hos Fødevareforbundet NNF viser, at en reduktion af lønbelastningen på 20 kr. i timen kun vil give D.C. en ekstra gevinst på 15 øre pr. kg.
Og 15 øre pr. kg. stopper ikke en eneste svinetransport sydpå! Så Danish Crowns udfordringer ligger helt andre steder.
Nu hænger Danish Crowns Plan B i luften, der betyder, at man formentligt tager skridt til en voldsom udflytning af arbejdspladser sydpå – typisk til Tyskland.
Der er ingen tvivl om, at det vil komme til at gå voldsomt ud over alle Danish Crowns slagtesteder m.m., og det vil få præg af, at det sker efter devisen: ”Så kan I lære det!”.
Spørgsmålet er, om det ikke netop har været den undskyldning, som Danish Crown har kørt efter fra første færd. Nemlig at finde syndebukke overfor de ansatte og omverden for at flytte arbejdspladserne. – Og syndebukkene skal så her være tillidsrepræsentanterne, selv om disse har været med til en række tiltag til forbedring – men også har fastholdt respekten for indgåede overenskomster.
Lur mig, om det ikke er sådan, det vil gå.
Men stor respekt for tillidsrepræsentanterne. – Der nu kan se frem til at få rollen som ledelsens syndebukke.
