Nyhed

En tillidsmand takker af

Onsdag d. 1. december 2010 blev der afholdt afskedsreception for næstformand i Fødevareforbundet NNF Østjylland Klavs Elvig Hansen. Se billeder fra receptionen

Hanhar valgt at gå på efterløn pr. 1. januar 2011.

Mange forbundsfolk, kolleger fra andre afdelinger af Fødevareforbundet NNF, kolleger fra andre fagforeninger, samt mange tidligere kolleger fra arbejdspladserne, var mødt op for at hylde Klavs for mange gode år som tillidsvalgt.

Klavs blev meldt ind i det daværende Slagteriarbejderforbund i 1969 og har gennem al sin tid som tillidsvalgt været kendt for sit store engagement.

Han har med sin gode form for humor og sin gode form for ironi ofte sat grå hår i hovedet på dem, som ikke var enige med ham. Dette blev da også nævnt i flere taler bl.a. af afdelingsformand Flemming Hansen og forbundsformand Ole Wehlast.

Og vi skal hilse og sige, at Klavs ikke kommer til at tørste i sit otium. Der blev afleveret adskillige flasker til gavebordet, så bagagerummet var fyldt, da turen, efter en god eftermiddag gik hjem til Gjesing.