Min side
Der må være nogen i den tyske kødbranche, der nu har røde ører. Endnu engang. For en af Tysklands største leverandører af billig arbejdskraft til slagterierne, den 47-årige Axel H. fra Dormagen, blev af landsretten i Düsseldorf torsdag dømt til fem et halvt år bag tremmer. For skattesnyd i 107 tilfælde og lønbedrageri i 29 tilfælde.
Hans syv medsammensvorne blev idømt straffe på mellem et år og fire måneder til fire år og ti måneder.
Axel H. og hans medtiltalte havde tilstået anklagerne og dermed afkortet ret
sagen betydeligt.
Systematiseret sort arbejde
Ifølge statsadvokaten har Axel H. været hovedet i en uoverskuelig firmasammenfletning. Systematiseret sort arbejde skal have været skjult igennem flere end 50 firmaer og datterselskaber. Via kædekontrakter til disse firmaer skal Axel H. have unddraget sociale bidrag samt indkomst- og virksomhedsskatter for især de rumænske ansatte, som i stort omfang blev opført som selvstændige.
De medanklagede havde til dels fungeret som direktører i datterselskaberne, hedder det fra statsadvokaten.
- Der blev dannet skin-virksomheder, som målrettet blev sendt i betalingsstandsning for at forhindre skatteindbetaling, sagde statsadvokaten under retssagen.
15 millioner euro pist væk
Axel H. havde under retssagen indrømmet, at han havde udlejet op til 1.000 rumænske slagteriarbejdere til slagterier i hele Tyskland. Blandt andet til den store kooperative virksomhed i Münster, Westfleisch. Slagteriet havde igennem længere tid brystet sig med kun at indgå kontrakter med underentreprenører, der garanterer, at deres arbejdere tjener 7,50 euro (ca. 56 kr.) i timen som mindsteløn.
Toldere fra særenheden Krake (Blæksprutte) havde efterforsket Axel H’s firmaer allerede i 2005. I maj 2006 var godt 500 toldere og politibetjente rykket ud til en landsdækkende storrazzia. Der omfattede 14 slagterier, centralen i en stor slagterikoncern, samt 21 andre firmaer og 12 private lejligheder. Her blev der beslaglagt omfattende bevismateriale, som nu fylder en hel lagerhal, melder tysk tv, WDR/Panorama.
Fagforbund tilfreds
Næstformanden i Fødevareforbundet NNF’s tyske søsterforbund NGG, Claus-Harald Güster, er ovenud tilfreds med dommen.
- Dommen er et vink med en vognstang til arbejdsgiverne i kødbranchen om, at det er på høje tid til at indgå overenskomster med os. Og et tegn til Forbundsregeringen om, at indføre en lovmæssig mindsteløn på 8,50 euro som allerlaveste fællesnævner og det pr. omgående og for alle brancher i dette land, siger han.
- Denne sag viser et system af røverkapitalisme og menneskeforagt uden lige. Det er et system, der igennem underentrepriser, udlejning af arbejdskraft og billigløn til overvejende østeuropæiske arbejdstagere kaster ikke kun billigt kød på det tyske marked, men som også ødelægger arbejdspladser i andre europæiske lande, siger Güster.
- I Frankrig, Belgien og Danmark ringer alarmklokkerne hos arbejdsgivere og fagforeninger, fordi virksomheder bliver ruineret og anstændigt aflønnet faguddannet arbejdskraft mister deres job, påpeger han.
Den franske kødindustri har da også allerede dannet en forening mod social dumping, der har opfordret EU-Kommissionen til at tvinge Tyskland til at indføre en mindsteløn.
Koster job i Danmark
Inden for de seneste par år har 2.500 medlemmer af Fødevareforbundet NNF mistet deres job som følge af udflytningen af arbejdspladser til Tyskland. Samtidigt har Danish Crown fra det kommende årsskifte Europa overtaget et slagteri i Essen med over 1.200 ansatte. Imidlertid er de godt 1.000 ansatte overvejende kolonnearbejdere fra Østeuropa med timelønninger på mellem 4 og10 euro (30 – 75 kr.), som Güster påpeger.
- Denne billiglønsturisme er kun mulig, fordi det i den tyske kødbranche hverken findes brancheoverenskomster eller endsige en arbejdsgiverforening, som påtager sig et socialpolitisk ansvar. NGG har igennem årene opfordret arbejdsgiverne til at opgive underentrepriser og udlejning af arbejdskraft og til at ordne løn- og arbejdsforhold igennem overenskomster, understreger Claus-Harald Güster, som altså også opfordrer forbundsregeringen til at indføre en lovmæssig mindsteløn i som led i opretningen af de skæve forhold på det tyske arbejdsmarked.
