Nyhed

OK forhandlinger brudt sammen

Tirsdag aften brød overenskomstforhandlingerne mellem Fødevareforbundet NNF og Bager- og Konditormestre i Danmark (BKD) sammen. Parterne mødes næste gang i forligsinstitutionen.

Ifølge forbundssekretær i Fødevareforbundet NNF Flemming Mogensen var den lønramme, som BKD præsenterede medarbejderne for, simpelthen ikke acceptabel for Fødevareforbundets medlemmer:

-- Jeg er skuffet over, at mens vi har fulgt arbejdsgivernes argumenter i forhold til den samlede størrelse på overenskomsten, så har man fra arbejdsgiversiden overhovedet ikke flyttet sig. De har fastholdt deres krav fra første forhandlingsdag til forhandlingerne brød sammen, siger Flemming Mogensen.