Af Claus Gjedsig, foto Søren Palmelund
En arbejdsulykke på Arla Foods i Nr. Vium har betydet en voldsom nedtur både fysisk, psykisk og økonomisk for den 43-årige mejeriarbejder Karina Madsen Thomasen og hendes familie fra Mejrup ved Holstebro. Karina har været så langt nede psykisk, at hun har tænkt på at begå selvmord.
- Men jeg har jo vores børn og min mand at leve for. Deres kærlighed har reddet mig, siger Karina Madsen Thomsen.
Karina havde været ansat på Arla Foods i Nr. Vium i omkring halvanden måned på aften- og nathold, da pakkelinien, hun arbejdede på, blev lukket ned. I stedet fik Karina besked om at flytte tunge oste med en vaccumløfter. Det var første gang hun skulle arbejde med maskinen.
- Jeg måtte stå på en palle og på tæerne for at nå. Maskinen kunne løfte seks tunge oste ad gangen, og pludselig går det galt. Den taber to oste og på et splitsekund bliver jeg revet med op. Det giver så højt et smæld i min højre skulder, at mine kolleger tydeligt hørte det og kom til hjælp, fortæller Karina, der blev kørt til sygehuset i Herning.
Her kunne lægerne dog ikke konstatere, at der var sket noget alvorligt. Karina blev bedt om at tage et par smertestillende piller og forholde sig i ro en dag eller to.
Karina skulle have været instrueret i at bruge løfteren, men det blev hun ikke. Den fejl har Arla Foods erkendt.
Forkert undersøgelse
Der blev med det samme indledt en arbejdsskadesag gennem Fødevareforbundet NNF Midtvestjylland, og Karina indstillede sig på, at hun skulle have sygedagpenge et kort stykke tid.
Men smerterne fortsatte og Karina kom til undersøgelse på sygehuset i Herning. Men selv om hun klagede over, at smerterne sad foran på højre skulder, så blev hun undersøgt bagpå. Og her kunne lægerne ikke finde noget abnormt. Det blev indberettet og fik katastrofale følger for Karina.
- Jeg blev ved med at have voldsomme smerter og efter nogle måneder indvilgede man i at undersøge min skulder forfra.
Det viste sig, at Karina havde et fire centimeter bredt hul ind til skulderbladet og at sener og muskler var revet i stykker. Men nu var det for sent at operere.
Karina er gift med Vagn, 42, og har tvillingerne Camilla og Simon på 11 år. De var ved at etablere en minkfarm og var nået så langt, at Vagn om et år eller to havde mulighed for at arbejde fuldtids hjemme. På det tidspunkt, hvor Karina kommer til skade, arbejder han på en anden minkfarm.
Vagn bliver imidlertid fyret. Da han ikke er i en A-kasse er indtægterne mister familien også hans indtjening.
Øjeblikkeligt stop
Da der i december sidste år kom en midlertidig afgørelse i arbejdsskadesagen stopper Holstebro Kommune med øjeblikkelig virkning for udbetaling af sygedagpenge.
Faglig sekretær i Fødevareforbundet NNF Midtvestjylland, Karl Ovesen, der kører sagen, forsøger i flere omgang at få kommunen til at hjælpe. Han anker kommunens afgørelse om at stoppe for udbetaling af sygedagpenge, men kommunen får medhold.
- Det er en af de mange groteske sager vi dagligt arbejder med. Jeg løb gang på gang panden mod en mur. I det hele taget er lovgivningen sådan udformet, at man tolker den forskelligt fra kommune til kommune. Og fra sagsbehandler til sagsbehandler. Jeg føler, at Holstebro Kommune tolker loven til deres egen fordel i stedet for den sygemeldte, kun med det formål at spare flest mulige penge. Det var dybt frustrerende, siger Karl Ovesen.
Holstebro Kommune holdt fast ved deres afgørelse.
Derfor måtte Karina og Vagn gå tiggergang til familien, så de og tvillingerne kunne opretholde livet.
Leve for 81 kr. om dagen
- Vi måtte leve for 81 kroner om dagen til alt. Derfor blev rugbrød, leverpostej og plantemargarine vægtet højest. Der var ikke penge til ret meget andet.
Karina og Vagn havde flere møder med deres pengeinstitut, Nordea i Holstebro. Her havde man været flinke til at hjælpe. Men pludselig fik tonen en anden og meget barsk lyd.
- Jeg havde en hest og bankrådgiveren sagde direkte til mig: - Sælg hesten. Eller æd den! I får ikke flere penge herfra.
Familien hjalp så godt de kunne, lige som gode venner kom med mad og andre fornødenheder. Der skulle gå 11 måneder inden det så ud til at lysne. Da fik Karina udbetalt forskud i erstatningansvarssagen mod Arla på 178.000 kr. hvoraf de 63.000 kr. var for svie og smerte. Hun havde da flyttet sine konti til Vestjysk Bank, mens Vagn var bundet til Nordea.
- De 63.000 kr. var ikke båndlagt, så jeg kunne betale min søster de penge tilbage, hun havde lånt os. Og så blev køleskabet fyldt og julegaverne købt.
Stolen for døren
Nordea satte imidlertid Vagn stolen for døren. Han skulle realisere minkfarmen her og nu.
- Vi har arbejdet i flere år på af få en god besætning, men nu blev vi tvunget til at pelse alle minkene. Selv vores avlsdyr. Det var forfærdeligt. Flere års intensivt avlsarbejde blev ødelagt på få timer, fortæller Karina, der har haft et par depressioner.
Desuden får hun sagligt morfin mod sine stærke smerter.
Banken krævede, at ejendommen blev sat til salg, men man har ikke kunnet finde en køber. Så nu ryger den på tvangsauktion.
- Vi er meget langt nede psykisk. Det værste er, at det går voldsomt ud over børnene. De bliver jo berørt, når vi snakker om hele vores situation. Nogle gange har jeg haft meget lyst til at forsvinde fra det hele, men heldigvis har jeg haft Vagn. Han har støttet mig, selv om han også har det skidt.
Vagn har i dag fået arbejde som renovationsarbejder, men Karina siger, at det ikke kan redde deres økonomi.
Arbejdsskadesagen vedrørende mén og erhvervsevnetab forventer Karl Ovesen slutter i foråret 2010.
Fuld af løgn
Karina føler, at alle hun har forklaret om sagen har troet, at hun var fuld af løgn. Den eneste, der har taget hende og familiens problemer alvorligt er faglig sekretær Karl Ovesen.
- Uden hans fantastiske hjælp var vi ikke nået så langt, som vi er i dag. Man skal være stærk for at være syg. Her har Karl været en uvurderlig hjælp.
- Hvis eller når jeg får en større erstatning er det desværre nok for sent. Så har vi allerede mistet hus og hjem. Vores liv ligger i ruiner. Men vi har da hinanden. Og hverken bank eller kommunen får mulighed for at skille os, siger Karina.