Godt 10 procent af alle Fødevareforbundet NNFs medlemmer har skiftende arbejdstider eller aften/natarbejde, og vi ved, at både skiftende arbejdstider og ændringer i arbejdstiderne påvirker os psykisk.

Det påvirker:

• Arbejdspræstationen 
• Kroppens naturlige døgnrytme 
• Søvnen 
• Det sociale liv og 
• Helbredet

De fleste af kroppens biologiske funktioner har en bestemt døgnrytme. Det gælder for eksempel vores puls, temperatur og blodtryk. Døgnrytmen betyder, at niveauet for den enkelte funktion er højest om dagen og som regel lavest om natten. Menneskets døgnrytme styres især af 'indre biologiske ure', men påvirkes også af forhold som lys/mørke, arbejde og sociale tidsrytmer.

Det varierer fra menneske til menneske, hvornår de biologiske funktioner er på høje og lave niveauer. Mennesker har altså forskellige døgnrytmer. Det forklarer, hvad vi i daglig tale kalder A- og B-mennesker.

Ved skiftende arbejdstider søger kroppens biologiske ur at tilpasse sig de jævnlige forandringer i arbejdstiderne, men undersøgelser viser dog, at en fuldstændig tilpasning af kroppens døgnrytme ikke er mulig. Heller ikke ved fast natarbejde!

Mange af de sundhedsskadelige følger af skiftende og uregelmæssige arbejdstider samt overarbejde hænger sammen med forstyrrelser i menneskets naturlige døgnrytme. Folk, der har skiftearbejde og meget overarbejde, bliver lettere irriterede, rastløse, angste og nervøse. Desuden bliver de mere trætte, har svigtende energi og et større søvnbehov. Endelig har undersøgelser vist, at skiftearbejdere og folk med aften- og natarbejde har en øget risiko for hjerte-karsygdomme og mave-tarmproblemer.

Vi ved også, at helbredet hos folk med skiftearbejde, meget overarbejde eller natarbejde bliver ringere i takt med alderen og i takt med, hvor længe personen har haft den type arbejde.

Forebyggelse
Men man kan forebygge nogle af de helbredsmæssige problemer gennem planlægning:

• Skiftene skal rotere med uret, altså fra dag mod nat.
• Medarbejderen skal efter hver periode med natskift have så lang en friperiode, at søvnmanglen kan indhentes.
• Arbejdet skal være varieret og med mange små pauser.
• Morgenskift bør ikke starte før klokken 06.
• Weekend'erne holdes fri.
• Arbejdstiderne planlægges i meget god tid i forvejen, så medarbejderen kender sit skema lang tid i forvejen. Laves der hele tiden om på tiderne, kan man ikke planlægge sit liv, og det stresser og gør det besværligt at planlægge sin fritid.

Skiftende arbejdstider, natarbejde, aftenarbejde og meget overarbejde betragtes som nogle af de helt store helbredsmæssige 'dræbere'. Derfor handler det om at begrænse det og tage så mange forholdsregler som muligt.

God planlægning er den halve løsning!