Skip Ribbon Commands
Skip to main content
 
Procesoperatør

Procesoperatører har typisk ansvar for driften af store procesanlæg i industrien og arbejder blandt andet i alle Fødevareforbundet NNFs brancher. Det gælder både om at planlægge arbejdet og om at have den tekniske viden, der gør det muligt at løse problemer i produktionen.

Procesoperatøruddannelsen er en faglig uddannelse på et højt niveau. Uddannelsen varer fire år for unge og højst to et halvt år for voksne over 25 år, alt afhængig af hvor meget uddannelses- og erhvervsfaring du har med i rygsækken.

Skoleuddannelsen finder sted på en erhvervsskole og består dels af et grundforløb på 20 uger, dels 35 ugers skoleophold i løbet af din praktiktid på to til tre et halvt år.

Læs meget mere om uddannelsen på Uddannelsesguiden.dk.

Vil du vide mere
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Fødevareforbundet NNFs uddannelsesansvarlige Svend Blankholm.