85 % af de ansatte på mejeriområdet er omfattet af fællesoverenskomsten for mejeripersonale og chauffører mellem Fødevareforbundet NNF og Mejeribrugets Arbejdsgiverforening. Du kan finde overenskomsten herunder. Vær opmærksom på, at ansatte der er omfattet af denne overenskomst desuden er omfattet af en sundhedsordning. Den kan du læse mere om længere nede på siden.
Herudover har Fødevareforbundet NNF indgået tiltrædelses – og virksomhedsoverenskomster med 10 selvstændige virksomheder indenfor mejeriområdet. Disse overenskomster er ikke lagt på Fødevareforbundets hjemmeside. Men du kan få dem ved at kontakte din tillidsrepræsentant eller i din lokale afdeling (link til disse).
Ansatte på Cocio Chokolademælk er omfattet af den fødevareindustrielle overenskomst.
Pension for mejeriansatte
Som medlem af Fødevareforbundet NNF er du automatisk omfattet af en arbejdsmarkedspension, hvis du opfylder et anciennitetskrav hos din nuværende arbejdsgiver eller har opnået det hos en tidligere arbejdsgiver.
Uanset hvilket pensionsselskab du har, kan du se dine personlige pensionsoplysninger på:
På PensionsInfo kan du også se dine oplysninger vedrørende efterløn, ATP, den særlige pensionsordning (SP), Lønmodtagernes Dyrtidsfond mv.
NNFere på mejeriområdet har (med få undtagelser) deres pensionsordning hos:
PensionDanmark
Langeline Allé 41, Postboks 2510, København Ø
Telefon 33 74 80 00
Bemærk iøvrigt, at nye medarbejdere, der er fyldt 20 år, er omfattet af pensionsordningen fra første arbejdsdag.
Læs mere på PensionDanmarks hjemmesid: www.pension.dk
Sundhedsordning for NNF’ere
Hvis du er ansat på en overenskomst mellem Fødevareforbundet NNF og Mejeribrugets Arbejdsgiverforening, er du som en del af din arbejdsmarkedspension omfattet af PensionDanmark Sundhedsordning.
Ordningen betyder, at du kan få ubegrænset og hurtig hjælp, allerede når du mærker de første symptomer på et problem i led, muskler eller sener.
Sundhedsordningen giver dig mulighed for at blive behandlet af en fysioterapeut, massør, zoneterapeut eller kiropraktor, hvis du har eller får problemer med muskler, led eller sener. Problemet skal være opstået i forbindelse med dit arbejde.
Sådan bestiller du tid
Du kan enten selv booke en tid på www.pension.dk/sundhed eller ringe og bestille tid på telefon 7010 0806. Det er ikke nødvendigt at få en henvisning fra egen læge – og du kan komme til senest fire hverdage efter, at du har bestilt tid. Der er ikke loft over antallet af behandlinger, som foregår på sundhedscentre over hele landet.
Telefonrådgivning
Sundhedsordningen giver også adgang til tre typer telefonrådgivning:
- Psykologhjælp
- Misbrugsrådgivning
- Guide til sundhedsvæsenet om muligheder og rettigheder i sundhedsvæsenet
Du skal ringe 70 10 08 06 for at få telefonrådgivning.
Du kan læse mere om telefonrådgivningen på PensionDanmarks hjemmeside: www.pension.dk
Få mere at vide om sundhedsordningen:
Hvis du har spørgsmål, kan du læse mere på:
Du er også altid velkommen til at ringe til PensionDanmark på 7012 1330. Telefonerne er åbne alle hverdage mellem kl. 8. og 21.