Fødevareforbundets nuværende målprogram er vedtaget på NNFs 8. ordinære kongres i oktober 2008. Du kan læse målprogrammet i fuld længde nedenfor.

Ønsker du en printvenlig version (pdf-format), så kan du åbne lovene som pdf ved at klikke på nedenstående billede: 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 INDLEDNING

1. Rammer

2. Fødevaresektorens udvikling

3. Internationalisering

4. Kerneområder

4.1 A-kasse og kontingent  

Kontingent

Ekstern finansiering  

4.2 Velfærd og arbejdsmarked  

Arbejdsmarkedet

LO

NNF's beredskabsgruppe

Integration

Ligebehandling og ligestilling

Socialt ansvar

4.3 Overenskomst

Netværk

Faglige sager

4.4 Arbejdsmiljø  

Understøttelse af det lokale arbejdsmiljøarbejde

Miljø- og Teknologiudvalg

Sundhedsfremme

Arbejdsmiljøpolitik

4.5 Servicering af tillidsvalgte og medlemmer

Organisering og videndeling

Ombudsmand

Servicering af medlemmerne

Samarbejdsaftalen

Ungdommen

4.6 Uddannelser

Organisering og samarbejde

Uddannelse for tillidsvalgte

Uddannelse af medarbejdere i organisationen

 

INDLEDNING

Fødevareforbundet NNF's målprogram afspejler de kerneværdier, der er gældende for Fødevareforbundet NNF's organisation og medlemmer. Fødevareforbundet NNF er herefter kaldet NNF.

Visionen for NNF er

• At NNF skal være førende på fødevareområdet, øve markant indflydelse på den politiske dagsorden og være synlig i den offentlige debat. NNF skal være blandt landets bedste fagforeninger blandt andet ved at sikre de bedst mulige faglige og økonomiske betingelser for dets medlemmer.

 

NNF's mission er:

• NNF skal være en faglig organisation, der konsekvent afspejler medlemmernes behov og forventninger samt fremmer disse både økonomisk og politisk.

NNF skal bygge på procesværdierne:

• Fællesskab & Forandring
• Solidaritet & Individualisering
• Forening & Forretning
• Politisk lederskab & Professionel organisation
• Erfaring & Læring

 

Målprogrammet skal gennemføres i et tæt samarbejde mellem forbund, afdelinger og tillidsrepræsentanter, andre med tillidshverv i NNF og medlemmerne. Rammen for arbejdet med målprogrammet bliver Nyt NNF som vedtaget på kongressen
2008, med den organisatoriske opbygning dette indebærer.
Målprogrammet opbygges i forhold til de 6 kerneområder som kongressen har fastlagt, og de 6 kerneområdeudvalg får en central placering i gennemførelsen af målprogrammet.

Målprogrammet skal suppleres med handlingsplaner, som de enkelte kerneområdeudvalg skal udarbejde, i overensstemmelse med kommissorierne som fastlægges for hvert enkelt udvalg.
De politiske målsætninger, der beskrives i målprogrammet skal forfølges.

1. RAMMER

NNF står i de kommende år overfor en række udfordringer, opgaver og muligheder. Tendenserne i samfundet, på virksomhederne og i medlemmernes holdninger til det faglige medlemskab, hvor individuelle interesser ofte går forud for det kollektive gør, at NNF skal fastholde og udvikle sig til at være et fællesskab for medlemmerne i arbejdslivet.

Det individuelle og det kollektive er hinandens forudsætninger og ikke modsætninger i denne udvikling. Hvert enkelt medlem skal kunne se de politiske og faglige fordele ved at være medlem af NNF, og den omkostning medlemmet har i forhold til kontingent skal synes rimelig og velbegrundet.

NNF skal være medlemsorienteret i sine aktiviteter, og  organisationen skal altid tage udgangspunkt i, hvad der tjener medlemmerne bedst både på kort og langt sigt. Medlemmernes behov - både de direkte behov for service og støtte, og påvirkning
af rammerne for medlemmernes arbejdsliv i bred forstand - skal være afsættet for alle aktiviteter i NNF.

For at optimere serviceringen af medlemmerne indføres ESDH, (elektronisk sags og dokumenthåndtering) og en udvidelse af den elektroniske sagsbehandling, hvor sager sendes rundt i elektronisk form i stedet for på papir.

Det betyder:

• At NNF arbejder med medlemmerne - og ikke kun for medlemmerne.
• At opgaverne løses så tæt på medlemmerne som muligt.
• At alle medlemmer skal have lige adgang til et højt professionelt serviceniveau,uanset hvor i landet det enkelte medlem bor.
• At alle medlemssager skal behandles ud fra samme formelle principper for at kvalitetssikre sagsbehandlingen.
• At NNF i kontakten til medlemmerne, og i det politiske arbejde som indirekte har betydning for medlemmerne, skal tage udgangspunkt i et fælles formuleret værdigrundlag.
• At NNF centralt og lokalt skal være synlig i den politiske debat, og påvirke alle de områder der har betydning for medlemmernes hverdag.

 

I Nyt NNF arbejder vi hen mod en fælles overenskomst i NNF, hvori indgår ens lønninger i vores afdelinger. Der kan naturligvis være forskel på lønnen til de forskellige funktioner i en afdeling, men de skal være ens på tværs af afdelingerne.

2. FØDEVARESEKTORENS UDVIKLING

Udviklingen i fødevaresektoren og på nydelsesmiddelområdet er afgørende for NNF's medlemmer.

Det er nødvendigt, at fødevareområdet klarer sig godt, for at NNF's medlemmer kan sikres beskæftigelse og ordentlige løn- og arbejdsvilkår.

Fødevareindustrien, nydelsesmiddelindustrien og detailhandelen er i dag under hastig forandring. Produkterne har ændret sig, og forbrugernes holdninger til produkter og processer er ændret. Øget fødevaresikkerhed, åbenhed om produktionen
og stigende international arbejdsdeling er tendenser, der er kommet for at blive. Såvel pris som kvalitet af produkterne er vigtige for konkurrenceevnen.

Krav om både øget effektivitet og fleksibilitet har på afgørende vis udfordret virksomhederne, og ændret den arbejdsmæssige hverdag for mange faglærte og ufaglærte.

I virksomhederne sker der en fortsat teknologisk udvikling og nye måder at organisere arbejdet på, som medfører nye og skærpede krav til medarbejderne. Udviklingen har medført, at den menneskelige arbejdskraft, uanset niveau i virksomhederne,
i dag omtales som den væsentligste ressource i bestræbelserne på at modsvare de mange og skærpede udfordringer.

• NNF vil arbejde for, at kvalitet i bred forstand bliver den vigtigste konkurrenceparameter for den danske fødevaresektor.
• NNF skal fortsat arbejde for at fremme fødevaresektorens og øvrige sektorers udvikling til gavn for medlemmerne.

 

Der er en tæt sammenhæng mellem gode, varierede og ansvarsfulde job på den ene side og produkter af høj kvalitet - både målbar og ikke direkte målbar kvalitet - og høj pris på den anden side.

Solidariteten i at slutte sig sammen i faglige organisationer er fast forankret hos danskerne, men bevidstheden om at medlemskabet skal give både kollektivt og individuelt afkast er blevet større. Medlemmerne kommer ikke længere af sig selv. Hvert enkelt medlem skal være overbevist om, at fordelene ved medlemskabet
mindst svarer til de økonomiske omkostninger et medlemskab medfører. Medlemshvervning og opbygning af struktur og kompetence til dette er en stor opgave i den kommende periode.

Udviklingen af nærings- og nydelsesmiddelsektoren er også udvikling af de personer, der arbejder indenfor disse områder.

Samspillet og samarbejdet mellem virksomhedsledelserne og de ansatte er afgørende for, at virksomhederne fortsat kan forbedre konkurrencedygtighed samt de ansattes arbejdstilfredshed. Det er forudsætningen for at kunne levere de efterspurgte produkter på en måde, som virker tiltrækkende på de moderne forbrugere.

Beskæftigelsen af produktionsarbejdere i fødevaresektoren har i nogle år været faldende. Sammen med den øgede konkurrence om medlemmerne fra de gule fagforeninger, har det betydet, at NNF's medlemstal er faldet betydeligt.

• Nyt NNF skal sikre, at NNF fremstår som en moderne og professionel fagforening, der på medlemmernes betingelser kan arbejde for, at fødevareproduktion i Danmark fortsat vil kunne yde et væsentligt bidrag til samfundet´.

 

3. INTERNATIONALISERING

Som en del af hverdagen oplever medlemmerne, at der sker lukninger, indskrænkninger og overflytning af produktion til udlandet.

Samtidig ser vi, at den høje beskæftigelse betyder vanskeligheder med at skaffe tilstrækkelig med kvalificeret arbejdskraft. Virksomhederne reagerer på dette med at finde arbejdskraft i vores nabolande.

• Det er vigtigt for NNF, at rekruttering af udenlandsk arbejdskraft ikke undergraver det faglige system, og de resultater der allerede er opnået.
• Arbejdskraften udefra skal beskæftiges på samme vilkår og organiseres i samme grad som den danske arbejdskraft.

 

Den udvikling som vi ser i Danmark, genfinder vi over alt i verden. Virksomhederne reagerer på markedsvilkårene ved at tilrettelægge produktionen i en international arbejdsdeling.

Selv om udviklingen i Danmark giver en samlet øget velfærd, øges uligheden i verden. Store dele af verden er fanget i en fattigdomsfælde, og også i Europa og Danmark er der tabere i internationaliserings-spillet, selv om landene som helhed
har fordel af internationaliseringen.

Den største del af NNF's medlemmer arbejder i virksomheder, der enten er en del af en udenlandsk koncern, eller er en dansk koncern med store udenlandske aktiviteter. De tider hvor Danmark suverænt selv kunne bestemme over udviklingen
er endegyldigt forbi.

NNF har i hele sin levetid været aktiv internationalt. Det er sket både via danske organisationer med internationale arbejdsopgaver og gennem medlemskab af de internationale organisationer på fødevareområdet: IUL, EFFAT og NU. Det samarbejde skal fortsætte.

• NNF skal fortsat være den vigtigste danske organisation, når der tales internationalt arbejde inden for fødevareområdet.
• NNF har et særligt ansvar for, at den internationale udvikling hviler på et grundlag af lighed, demokrati og anerkendelse af faglige rettigheder. Det er i sig selv et middel til højere velfærd både nationalt og globalt.

 

EU får stadig større betydning. EU er tillagt store kompetencer på fødevareområdet, og store dele af den danske fødevarepolitik bygger i realiteten på regler fastsat af EU. NNF skal derfor i sit arbejde over for EU koncentrere sig om fødevaresektorens
udvikling og samarbejde med LO om arbejdsmarkedspolitikken og øvrige områder.

• Det internationale arbejde skal gøres mere synligt, og flere lokale kræfter skal aktiveres.
• Den internationale vinkel skal indgå i alt fagligt arbejde, og alle dele af NNF-huset, afdelinger, tillidsvalgte og medlemmer skal spille en rolle i NNF's internationale aktiviteter.

 

4. KERNEOMRÅDER

For hvert enkelt af de nedennævnte kerneområder udarbejdes kommissorium, struktur- og handleplan. Formandskabet for et kerneområde varetages af et medlem af Daglig Ledelse. Arbejdet på hvert kerneområde sekretariatsbetjenes af Forbundshuset, og det politiske ansvar for hvert kerneområde ligger hos områdets
formand.

4.1 A-kasse og kontingent
Som udgangspunkt skal alt arbejde vedrørende medlemmerne foretages ude i afdelingerne. Det er her medlemmerne henvender sig, og det er her de forventer deres opgaver løst. Forbundshuset skal fungere som serviceenhed for afdelingerne.

Målet er:

• At NNF ikke længere er landets dyreste a-kasse, samtidig med at det høje service-niveau bevares.
• Fordeling af a-kasse-kontingentet baseres på omfanget af arbejdsopgaver i den enkelte afdeling.
• Der skal være én A-kasse pr. afdeling.
• Arbejdet med NNF's digitale a-kasse, hvor medlemmerne kan få løst mange af deres opgaver via Internet, skal fortsættes.

 

Kontingent
Der ligger en stor udfordring i at nå dertil, hvor NNF opkræver et ens kontingent over hele landet, og efterfølgende fordeler det på baggrund af opgaver i de enkelte afdelinger.

Et forslag til ny kontingentpolitik skal give plads til lokal medbestemmelse, og bringe NNF et stykke ad vejen hen mod målet.

Afdelingerne kan fastlægge kontingent inden for rammer fastsat af fællesskabet, altså Hovedbestyrelsen.

Fordelen ved at gøre det inden for en fastsat ramme er, at det er de nye afdelinger, der selv fastlægger det kontingent, de skal bruge, ligesom der så heller ikke skal overføres kontingent fra en afdeling til en anden ved opstarten af nyt NNF.

Herved skabes et større ejerskab til beslutningen i de nye afdelinger.

• Det er målet, at der i fremtiden er et ens kontingent for medlemmerne - uanset deres afdelingstilhørsforhold.

 

Ekstern finansiering
I en tid med dalende indtægter for forbundet er det nødvendigt at benytte sig af eksterne finansieringskilder i de tilfælde, hvor det er muligt.

• NNF skal, hvor det er muligt, finde andre finansieringskilder og skal benytte sig af de offentlige tilbud der findes på eksempelvis uddannelsesområdet, for på den måde at mindske udgifterne i NNF.

 

4.2 Velfærd og arbejdsmarked
Det danske velfærdssamfund har vist sig at føre til større lighed og bedre muligheder end andre kendte samfundskonstruktioner. Der er dog tendens til at uligheden øges i disse år.

Det politiske system lægger rammerne for vores medlemmers dagligdag, og det er vigtigt, at NNF påvirker disse rammer.

Det omfatter erhvervspolitikken specielt fødevarepolitikken, men også arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitikken.

Arbejdet indebærer alliancer med andre der på området - eller på dele af området - har sammenfaldende interesser med NNF internationalt, nationalt, regionalt og lokalt.

• NNF støtter udviklingen og fornyelsen af velfærdsmodellen, og skal politisk arbejde for at medlemmerne stilles bedst muligt, og at samfundsudviklingen foregår i overensstemmelse med medlemmernes interesse.

 

Arbejdsmarkedet
Indsatsen på arbejdsmarkedet skal bygge på en fortsættelse af de initiativer, som styrker de lediges og beskæftigedes kompetencer, øger etniske gruppers og socialt udstødtes erhvervsfrekvens, og fremmer lige adgang til arbejdsmarkedet for kvinder og mænd.

Det gælder om på udbudssiden at styrke og forbedre NNF'ernes værdi på arbejdsmarkedet via fortsat kompetenceudvikling gennem både almen og faglig uddannelse.

På efterspørgselssiden handler det blandt andet om at komme i dialog med virksomhederne, og om at påvirke erhvervs-, arbejdsmarkeds- og socialpolitikken.

• NNF skal arbejde for at fremme inddragelse af arbejdsmarkedets parter i alle spørgsmål hvor det er relevant, både lokalt, regionalt og centralt.

 

LO
LO er som NNF’s hovedorganisation dels et vigtigt overordnet videncenter og dels et vigtigt fagligt og politisk instrument, som NNF skal inddrage og anvende i sit arbejde.

• NNF skal være aktiv i LO's regionale og lokale struktur i forhold til politikområder, som berører NNF's medlemmer. Herunder erhvervs-, arbejdsmarkeds- og socialpolitiske aktiviteter, da disse konkret har betydning for det lokale arbejdsmarkeds mulighed for at forebygge, fastholde og integrere NNF’s medlemmer.

 

NNF's beredskabsgruppe
Beredskabsgruppen skal hurtigt inddrages ved virksomhedslukning for sammen med alle implicerede aktører at få iværksat effektive tiltag/netværk, der aktivt arbejder for at fastholde de berørte medlemmers tilknytning til det lokale arbejdsmarked. Gruppen skal arbejde på tværs af forbundet med henblik på at udnytte alle relevante centrale ressourcer.

• Arbejdet i NNF's beredskabsgruppe skal videreføres.

Integration
Mange NNF'ere er af anden etnisk oprindelse eller kommer fra andre EU-lande.

• NNF skal have fokus på de særlige behov, særlige problemstillinger og særlige forhold, der gør sig gældende på arbejdspladser med mange medarbejdere med anden sprog- og kulturbaggrund.
• Målrettet integration og varetagelse af disse gruppers interesser er et væsentligt indsatsområde.
• NNF skal have fokus på udenlandske arbejdere, der har midlertidige jobs i Danmark.
• NNF skal arbejde for, at medlemmer af anden etnisk oprindelse, sprog- og kulturbaggrund får de samme muligheder for indflydelse på NNF's holdninger og politikker som de øvrige medlemmer, blandt andet via rekruttering
  af tillidsvalgte blandt denne gruppe medlemmer.
• NNF skal arbejde for at der også lokalt og regionalt tages hånd om de problemstillinger, der opstår i kølvandet på integrationsproblemer.

 

Ligebehandling og ligestilling
Ligebehandling og ligestilling er en naturlig del af alle vores arbejdsområder i NNF, og betragtes ikke som en særskilt del af NNF's politik. Kvinder og mænd gør ikke tingene ens, og det er en styrke. Derfor skal vi fokusere på, at forskellighed er en
styrke og ikke en svaghed.

• NNF skal arbejde for at kvindernes repræsentation sker i overensstemmelse med princippet om, at man altid skal vælge den bedste til hver enkelt post.
• NNF skal udvikle sin organisation, så kvinderne bliver repræsenteret i de styrende organer på en måde, der bedre afspejler kvindernes andel af medlemsskaren.
• NNF skal udvikle instrumenter der kan øge ligestillingen på arbejdsmarkedet.
• NNF skal opfordre kvinder til uddannelse og til at indgå i det faglige arbejde. De kompetencer som kvinder i særlig grad har, giver samme karrieremulighed som mænds kompetencer.

 

Socialt ansvar
Sagerne skal behandles så tæt på medlemmerne som muligt. Afdelingerne skal som udgangspunkt støtte medlemmerne, og forbundet skal støtte afdelingerne. Kun ved mere komplicerede sager vurderer afdeling og Forbund, om sagen skal oversendes til Forbundet.

Som udgangspunkt skal Forbundet bruges som en form for videncenter og metodeudvikler for afdelingerne, så Forbundet herigennem kan bistå afdelingerne i den løbende kompetenceudvikling.

• NNF arbejder for at medlemmer, der i arbejdslivet bliver ramt af en social begivenhed, bevarer deres tilknytning til arbejdsmarkedet. Det vil sige, at det enkelte medlem skal opleve NNF som garant for hjælp i form af rådgivning og vejledning til løsning af det konkrete sociale problem.
• NNF's hovedmål inden for det sociale område er forebyggelse af udstødning fra arbejdsmarkedet, fastholdelse på arbejdsmarkedet og integration på arbejdsmarkedet.
• Alle sociale sager skal behandles efter NNF's principper for social sagsbehandling, så sagerne kvalitetssikres og hermed behandles professionelt.
• NNF's ansvar for medlemmerne hører ikke op fordi de forlader arbejdsmarkedet. Pensionistarbejdet er en integreret del af afdelingernes og forbundets indsats. På denne måde får NNF fortsat glæde af den viden og erfaring,
  som pensionistgruppen har opsamlet i arbejdslivet.

 

4.3 Overenskomst
Omdrejningspunktet for det daglige faglige og politiske arbejde er overenskomsterne.

• I forberedelsen af overenskomstforhandlinger skal der formuleres overenskomsttemaer, der kan skabe mobilisering og samarbejde på tværs af faglige
  organisationer i LO fagbevægelsen. Formålet er, at der kan realiseres nye områder/resultater for den samlede fagbevægelse.
• Medlemmerne skal inddrages i forarbejdet med kommende overenskomster, og der skal tilrettelægges processer, der medvirker til et øget medlemsengagement.
• Overenskomsterne gælder for alle der arbejder indenfor dækningsområdet, også dem der ikke er medlemmer. Der skal arbejdes for at alle, der har gavn af overenskomsternes bestemmelser, bidrager til deres udvikling og vedligeholdelse. Det sker bedst ved en aktiv medlemshvervning, men alternativt ved at de økonomisk bidrager til arbejdet.
• De berørte af de enkelte overenskomster får maksimal mulighed for indflydelse på egne forhold gennem etablering af overenskomstfølgegrupper for hver af de 4 overenskomstområder.

 

NNF skal alene og sammen med andre LO-forbund til stadighed kunne matche de organisatoriske udfordringer og forandringer vi mødes med fra arbejdsgiverorganisationernes side.

Netværk
Netværksdannelser på alle niveauer, der kan fremme tillidsrepræsentanternes aktive medvirken i arbejdet skal understøttes. Der skal være mulighed for netværksdannelser
fagligt i afdelingerne. Medlemsgrupper der har behov for at samles om fælles faglige problemer nationalt eller regionalt skal have mulighed for dette.

• Netværksdannelser skal udvikles, så alle der arbejder med overenskomster får hurtig og effektiv opdatering af viden, så arbejdet kan udføres så professionelt som muligt.
• Personer med særlige tillidshverv som for eksempel A/S-bestyrelsesmedlemmer og lignende, skal have mulighed for at danne netværk.
• Virksomhederne fungerer i en international ramme, og flere og flere virksomheder har aktiviteter på tværs af landegrænser. Det faglige arbejde skal afspejle dette og understøtte internationale netværk, som for eksempel
  opstår i forbindelse med arbejdet med europæiske samarbejdsudvalg.

 

Faglige sager
Tillidsrepræsentanterne er ansvarlige for lokale forhandlinger på virksomhederne, og de skal kunne trække på professionel hjælp og støtte fra organisationen.

Den faglige sagsbehandling skal foregå så tæt på medlemmerne som muligt. Det vil sige at uoverensstemmelser/tvister søges løst ved lokal forhandling. Tillidsrepræsentanterne skal i dette arbejde understøttes både af afdeling og Forbundshuset, når behovet opstår. Hvor der ikke er valgt tillidsrepræsentant er det afdelingens ansvar at både lokalforhandle og sagsbehandle på virksomhedsniveau.

Hvis sager ikke kan løses lokalt er det tillidsrepræsentantens og afdelingens ansvar at indberette sager rettidigt og med alle relevante oplysninger til videre fagretslig behandling.

Sager som skal videreføres i det fagretlige system er Forbundets ansvar. Dog kan Forbundet på mæglingsmødeniveau uddelegere kompetencen til afdelingerne.

Forbundet skal desuden optræde som videns- og formidlingscenter på det arbejdsretslige område, og skal udvikle samt implementere systemer til ensartet opsamling og registrering af faglige sager.

4.4 Arbejdsmiljø
Trods mange års indsats for at forbedre det fysiske arbejdsmiljø er antallet af ulykker og arbejdsbetingede sygdomme og skader fortsat alt for højt. Mange hundrede af ansatte har fortsat dårligt indeklima, kemiske påvirkninger, støj og fysisk usunde arbejdsforhold som for eksempel monotont arbejde og ensidigt gentaget arbejde.

Indsatsen for et bedre arbejdsmiljø er ikke en isoleret indsats. Den er en naturlig og integreret del af indsatsen på arbejdspladserne. At sikre indflydelse på eget arbejde og ret til uddannelse og udvikling er uadskilleligt fra kampen om et godt
arbejdsmiljø og omvendt.

Nye lønsystemer og et opskruet tempo betyder, at stress og psykisk belastende arbejdsmiljø mange steder har overhalet de fysiske påvirkninger i arbejdet som den mest skadelige faktor i arbejdslivet. Stressbetingede lidelser invaliderer den enkelte, og koster hvert år samfundet milliarder af kroner.

Mobning, chikane og udstødning fra arbejdsmarkedet følger i kølvandet på den stressfremkaldende arbejdstilrettelæggelse. Det er nødvendigt med en øget opmærksomhed på disse problemer, hvis den negative udvikling skal vendes, og det er nødvendigt med en forstærket indsats for at forebygge de psykiske og fysisk
betingede arbejdsskader.

NNF arbejder for, at alle NNF'ere skal have et dagligt varieret og udviklende arbejde.

• Arbejdsmiljøarbejdet skal ske i den enkelte virksomhed, og sikkerhedsrepræsentanter og andre der konkret arbejder med arbejdsmiljø er vigtige ambassadører for NNF.

 

Understøttelse af det lokale arbejdsmiljøarbejde
Forbundet skal understøtte det lokale arbejdsmiljøarbejde og virke som videncenter og udvikle kompetencerne hos de, der er aktive i arbejdsmiljøarbejdet.

Forbundet vejleder om nye regler og praksis, som får betydning for arbejdsmiljøarbejde og sagsbehandling. Der skal udvikles og afholdes kurser på arbejdsmiljøområdet samt undervises på kurser, temadage og konferencer med videre, ligesom der skal udvikles, afholdes og undervises på kurser for sagsbehandlere i afdelingerne.

Særligt komplicerede og vanskelige sager overdrages til Forbundet, og behandles for afdelingerne.

Et højt fagligt niveau sikres gennem egen faglig uddannelse eller gennem vedligeholdelse og videreuddannelse.

Miljø- og Teknologiudvalg
Afdelingernes Miljø- og Teknologiudvalg er ansvarlig for:

• At organisere udførelsen af opgaverne på arbejdsmiljø- og arbejdsskadeområdet, der skal løses. Det vil sige kontakt og vejledning af alle sikkerhedsrepræsentanter inden for afdelingens område.
• Organisering af det lokale arbejdsmiljøarbejde - eventuelt i et samarbejde på tværs af afdelingerne.
• Udarbejdelse af uddannelsesplaner for nye sikkerhedsrepræsentanter og opfølgning af uddannelsesniveauet for øvrige sikkerhedsrepræsentanter.
• Organiseringen af modtagelsen af nye sikkerhedsrepræsentanter.
• Etablering af sagsbehandlerfunktion for arbejdsskader, erstatningsansvarssager og sociale forhold.
• Udpegning af medlemmer til udvalg, råd og nævn.

 

Sundhedsfremme
Sundhed for den enkelte er ulige fordelt. NNF's medlemmer rammes af mange belastninger. Sundhedsfremme der rækker ud over tilværelsen på arbejdspladsen er en naturlig forlængelse af arbejdsmiljøarbejdet. Så mange som muligt skal inddrages i sundhedsarbejdet, så sikkerhedsrepræsentanterne ikke pålægges flere arbejdsopgaver end de kan overkomme.

Arbejdsmiljøpolitik
Forbundet deltager i det arbejdsmiljøpolitiske arbejde i LO og andre organisationer, og deltager i nationale/internationale konferencer og temadage for at få inspiration og øve politisk indflydelse.

4.5 Servicering af tillidsvalgte og medlemmer
NNF opbygger viden på mange niveauer og på mange steder i organisationsstrukturen. Tillidsvalgte skal have den kortest mulige vej til denne viden, og kommunikationen i NNF skal være opbygget med det formål at sprede den tilstedeværende
viden så hurtigt og så hensigtsmæssigt som muligt. Viden skal hentes hvor den er, og videndeling skal ikke være afhængig af organisatoriske strukturer.

Mange af NNF's medlemmer arbejder i store koncerner med arbejdspladser spredt ud på mange geografiske steder. Det er vigtigt, at tillidsvalgte i koncerner får mulighed for at mødes, og at de får den opbakning og service fra organisationen, som de har behov for. Servicen skal organiseres mest hensigtsmæssigt, og det kan indebære at der centralt kan oprettes en særlig fremgangsmåde for at understøtte arbejdet.

NNF består af 3 ligeværdige ben:

• Forbundet
• Afdelingerne
• Tillidsrepræsentanterne

 

Det betyder, at tillidsrepræsentanterne kan have samme status, i den politiske beslutningsproces som forbunds- og afdelingsrepræsentanter. Tillids-, afdelingsog forbundsrepræsentanter har dog forskellige opgaver og roller på hvert sit niveau.

• Tillidsvalgte skal, for at kunne varetage deres rolle professionelt, have adgang til den nødvendige viden, og skal have adgang til den nødvendige kompetenceudvikling.
• Det er nødvendigt, at tillidsrepræsentanterne får den nødvendige tid til at varetage deres funktioner.
• De tillidsvalgte er NNF's repræsentanter i de fora der har valgt dem, og deres indsats er afgørende for medlemmernes vurdering af værdien af NNF.

 

Organisering og videndeling
De tillidsvalgte er en vigtig lyttepost for, hvad der foregår hos de centrale aktører, og der er mellem NNF og de enkelte tillidsvalgte en forpligtelse til videndeling, og til at bruge hinanden som sparringspartner med det mål at gavne NNF som helhed. Dette skal dog ske i respekt for at tavshedspligten i forhold til fortrolige tavshedsbelagte oplysninger overholdes.

• Der skal leveres en professionel og nærværende service, og organiseringen af arbejdet skal kunne opfylde målprogrammet. Ansvar og beslutningsret skal følges ad.
• Der skal være klare forretningsgange med et enstrenget system og intern koordinering, så alle henvendelser sker ét sted, og opgaven videreføres til det relevante sted i organisationen.

 

Ombudsmand
Medlemmerne skal have øgede rettigheder i forhold til tvister om behandling af faglige sager i afdeling og Forbund.

• Der skal arbejdes for at forbedre medlemmernes retsstilling i denne forbindelse, så medlemmerne har adgang til en uvildig klageinstans. Etablering af en ombudsmandsfunktion tjener dette formål.

 

Servicering af medlemmerne
Servicering af medlemmer skal finde sted så tæt på medlemmerne som muligt. Tillidsrepræsentanterne har en vigtig rolle, men afdelingerne er et vigtigt omdrejningspunkt i den direkte individbaserede servicering af medlemmerne. Det gælder
de mange former for rådgivning som forventes, og det gælder rådgivning ved arbejdsskader og andre forhold der stammer fra medlemmernes arbejdsliv.

Samarbejdsaftalen
Samarbejdsaftalen skal benyttes som et instrument, der på samme tid kan forpligte medlemmerne på den enkelte virksomhed, og som giver nogle rettigheder i samarbejdet med arbejdsgiverne. Formen for understøttelse af samarbejdsudvalgsmedlemmerne og anvendelsen af samarbejdsaftalen skal udvikles.

Ungdommen
Det overordnede mål for ungdomsarbejdet er, at unge kan identificere sig med NNF ved at de oplever sig set, hørt, inddraget og dermed anerkendt som en gruppe, der i ungdomsperioden har andre tilgange og andre behov i den faglige organisering i NNF.

Ungdomsarbejdet skal defineres målrettet, både hvad angår målgruppe og konkrete mål med arbejdet

• Det er NNF's mål, at de unge bliver en integreret del af NNF, både på arbejdspladserne, i lokalafdelingerne og på forbundsplan.
• Unge aktive skal have samme muligheder og få samme tilbud som tillidsrepræsentanter. De unge skal lokalt være med i afdelingsbestyrelsens aktiviteter.
• NNF's ungdomsarbejde skal have fokus på det faglige arbejde og ungdomsuddannelserne, fordi ingen andre organisationer eller virksomheder kan tilbyde unge dette.
• Ungdomsarbejdet skal organiseres med fokus på det faglige indhold og ikke driften af organisationen. Dette kan ske ved at inddrage de unge i udviklingen af ungdomsaktiviteter samt gennem inddragelse i udarbejdelsen af handlingsplanen på området. Det er også vigtigt, at ungdomsarbejdet bliver en integreret, men også målrettet og specifik del af NNF's faglige arbejde og medlemshvervning.

 

Der bør i samarbejde med de unge udvikles modeller, der kan tilfredsstille både NNF’s behov for stabilitet, og de unges behov for fleksibilitet.

4.6 Uddannelser
Kravene på arbejdsmarkedet er stigende og udviklingen betyder, at såvel faglig relateret uddannelse samt almen uddannelse bliver vigtigere og vigtigere.

De almene og personlige kvalifikationer får en dominerende rolle på fremtidens arbejdsmarked. I takt med at arbejdspladsen oplever forandringer i et stadigt hurtigere tempo, vil kravet til medarbejdernes almene kvalifikationer og uformelle kompetencer vokse.

Der skal fokuseres på livslang uddannelse, merit og uddannelse i sammenhæng med medlemmernes arbejdsliv, så NNF'erne ikke sakker agterud i forhold til fremtidens arbejdsmarked.

• NNF skal arbejde for, at virksomhederne investerer i almen uddannelse til faglærte og kort-uddannede. Det er vigtigt, at de offentlige uddannelsesinstitutioner udbygger deres tilbud til denne målgruppe. NNF's medlemmer skal bevare deres værdi på arbejdsmarkedet, og det kan de kun gennem livslang uddannelse.
• NNF skal i fremtiden have øje for, at ngdomsuddannelserne forbedres, og at de er tidssvarende i forhold til de kompetencer, der kræves af arbejdsmarkedet. Der skal tilrettelægges processer, der muliggør, at elever bliver
  inddraget i dette arbejde.
• NNF har en særlig forpligtelse til at arbejde for at bevare et højt fagligt uddannelsesniveau, så de enkelte brancher fortsat kan være førende og bygge på moderne uddannelser med respekt for de faglige traditioner. Håndværk og industri er ikke hinandens modsætninger.
• En løbende forøgelse af medlemmernes uddannelsesniveau er målet for NNF.

 Organisering og samarbejde
Den viden og indsigt der findes i organisationen om behov for og indhold i de faglige uddannelser skal udnyttes, og indholdet i og udviklingen af de faglige uddannelser er et fælles ansvar for alle. Det er derfor naturligt at de fagligt valgte på
overenskomstområderne i kraft af deres forbindelse til andre faglige organisationer og arbejdsgiverorganisationerne er med til vedligeholdelse og udvikling af de faglige uddannelser.

• NNF skal alene og sammen med andre faglige organisationer politisk påvirke beslutningstagere og det administrative niveau for at opnå de bedste rammer for de fagligt relaterede uddannelser samt de almene uddannelser, herunder på folkeskole og gymnasialt niveau.
• NNF skal til stadighed fremme sine interesser via repræsentation og samarbejde i skolebestyrelser for de faglige uddannelser samt i de respektive udvalg på uddannelsesområdet både lokalt og nationalt.

 

Uddannelse for tillidsvalgte
Det er af afgørende betydning for NNF's fremtid på såvel kort som langt sigt, at der udøves en særlig uddannelsesindsats over for de tillidsvalgte og ansatte i NNF’s organisation samt overfor de tillidsvalgte på virksomhederne.

Derfor skal denne gruppe tilbydes uddannelse/kompetenceudvikling der svarer til
behov og mål.

Ressourcerne der bruges på uddannelse/kompetenceudvikling skal bruges målrettet.

NNF skal derfor arbejde for at:

• Der sker en afdækning af tillidsvalgtes kompetencer med efterfølgende uddannelsesplan.
• Der udvikles målrettede kompetenceudviklingsforløb for tillidsvalgte.
• Kompetenceudvikling for tillidsvalgte baseres på grundige behovsanalyser - nye krav, nye uddannelser.
• Tillidsrepræsentantuddannelserne bliver kompetencegivende i forhold til det øvrige etablerede uddannelsessystem.
• Grunduddannelsen for tillidsvalgte hele tiden udvikles, så den aldrig bliver en hyldevare.
• NNF's krav til undervisere, der bruges på vore uddannelser skal formuleres, og det skal sikres at underviserne har eller får den fornødne uddannelse/kompetenceudvikling, for at kunne opfylde kravene. Det er målsætningen at bruge egne undervisere på egne kurser.
• NNF skal aktivt indgå i og fremme NNF’s interesser i LO’s uddannelsesarbejde samt FIU-samarbejdet.

Uddannelse af medarbejdere i organisationen
Arbejdet organiseres i afgrænsede arbejdsområder, hvor de enkelte medarbejdere specialiseres i emneområder, men med overlapning.

Opgaver, der kræver specialviden, skal fortsat varetages af Forbundshuset.

Uddannelse af nye medarbejdere i afdelingen og opgradering/specialisering af nuværende medarbejdere skal ske i samarbejde med Forbundshuset via en uddannelsesplan.

Uddannelse sker ved sidemandsoplæring, uddannelsesbesøg i Forbundshuset og AK-Samvirkes kurser.

Medarbejderne skal tillægges et højt niveau af kompetence til at kunne svare på henvendelser. Både afdelinger som Forbundshus skal løftes til de forskellige opgaver. Kun med veluddannede medarbejdere kan arbejdet gennemføres
professionelt.